I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920
Forfatter: Knud Bokkenheuser
År: 1920
Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI
Sted: København
Sider: 63
UDK: 061.5(489) Pet
DOI: 10.48563/dtu-0000091
ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
død 1855, til Fordel for sine Sødskende. Han holdt af Princip ikke af
at modtage Noget i Arv eller Gave.
Han hjalp i 1858 lo af sine Sødskende til at etablere en Porcellains-
handel og indrettede ogsaa for lo Cousiner, Frkne. Eygen, der havde
Modehandel, el Udsalg af Parfumer og Toiletsager, som han forskrev
til dem fra Paris.
I 1855 anskaffede han sig et Jernpengeskab, købte i 1856 sin første
Obligation paa 1000 Mk. Banco og henlagde senere hvert Aar et større
eller mindre Beløb i Obligationer. Andre vil maaske mene, at han burde
have anvendt disse Beløb til Udvidelse af Forretningen eller til nye og
store Foretagender, men en saadan Evolution var uforenelig med min
Onkels Natur og Forudsætninger. Han havde deri baade sin Styrke og
sin Begrændsning, at han fandt sig tilfredsstillet ved den langsomme
Fremgang. I den Retning lignede han de franske Smaaborgere, der anse
det Aar for spildi, hvori de ikke kan lægge et Beløb tilside, indtil de
har samlet den attraaede Sum, for hvilken de kan løskøbe sig fra For-
retningslivets Byrder og ombytte disse med et lille Hus med Have i
Omegnen af Paris. Den sidste Tanke var ham heller ikke fremmed, og
ofte, naar han vendte tilbage fra sine lange Spadsereture i Byens Om-
egn, fortalte han spøgende, at han havde været ude at »stikke Grunde af«.
I 1857 fik Kbhvn. Gasbelysning, og i Febr. 1858 ses det af en Reg-
ning, at der blev indlagt Gas i Boutiken, hvilket for Datidens Hand-
lende maa have været en behagelig Overgang fra Olielamperne.
Som lille Dreng fik jeg hver Mandag Lov til at besøge min Onkel
og fik derved et Indblik i de Herligheder, som en saadan Boutik rum-
mer for et Barn: Æsker og Omslag med couleurte Billeder, Blyanterne
med deres Duft af Cedertræ, og den store Montre med alle de mærke-
lige Smaating. Lærlingen, Harald Mortensen, der i 1857 var bleven
Kommis, havde hverken Lysi eller Anlæg til Handelen, men saa meget
mere til at samle paa alle Slags Snurrepiberier. Saasnart min Onkel
forlod Forretningen, Irak han en slor Klædekurv, der stod under Sen-
gen, frem. Heri opbevarede han sine Samlinger af Segl, Mønter, Fri-
mærker, Autografier etc., hvilke naturligvis interesserede mig meget.
Naar min Onkel saa kom hjem og saa ham optaget af at polere sine
Mønter, blev han ærgerlig og gav knubbede Ord. Han havde i visse
Henseender bevaret den rigoristiske Strenghed fra sin egen Læretid.
Lærlingen maatte ikke gaa ud eller tænde Lys efter Lukketid, og Mor-
tensen har fortalt, at da denne Befaling en Gang var bleven overtraadt,
posterede min Onkel jævnlig sin yngste Broder Carl som Vagt paa For-
touget paa den anden Side Gaden. Mortensen kunde fra Boutiken se
hans Cigar, som altid sad i et meget langt Rør, lyse gjennem Mørket
og — gik saa blot ud gjennem Boutikens Bagdør til Østergade. Da han
senere, efter at have ladet sig barbere i nogen Tid, begyndte at anlægge
Overskæg, forbød min Onkel ham det med den Motivering, al »han