I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

41 med lysegrønt Giandspapir indadtil og Protocolrygge udadtil. Dette tjente tillige som Rygstød for Forretningens eneste Siddeplads, der i Grunden var en Attrap, idet den dannede Skabet over Gasuhret. Den for Kun- derne disponible Plads udenfor Disken var en Strimmel paa c. lx/2 Al- Bredde og c. 4 Al. Længde. Gjennein en smal Aabning kom man forbi den i Lokalet fremspringende Skorsten indenfor Disken, hvor der til- venstre var en hyggelig Krog med en Stol og tilhøjre med Bagsiden til den anden Vinduesfordybning en malet Fyrretræs Pull, der forneden var Paprum. Mellem Pult og Disk var der en smal Plads. Her sad min Onkel ofte paa en af Disken halvt udtrukken Skuffe og passiarede med den paa Gasuhret udenfor Disken anbragte Kunde. Fra det smalle Væ- relse bag Bou liken førte en Glasdør til et halvmørkt Værelse 4 X 6 Alen, der vendte ud til en Gaard, saa snæver som en Skorsten, og Lej- ligheden endte i et »Kjøkken«, der tjente som Pakrum, hvorfra man ad et højt Stentrin dumpede ned i Gaarden, der havde Udgang til Øster- gade. I det halvmørke Rum stod min Onkels Træseng, medens jeg laa i en Jernseng, der blev opstillet foran Vinduet og maatte slaas sammen om Dagen, da den spærrede Adgangen lil et i Væggen anbragt Klæde- skab, Vindueskabet, der tjente som Spisekammer, og Karmen, hvor Stempelpressen stod. Paa den anden Væg siod en lang, smal Puf, paa hvilken min Onkel fik sin Middagslur. Over denne Puf havde man af Mangel paa Lagerplads været nødt til at anbringe en Reol, der stod paa fire Stivere og hang truende som et Damokles Sværd over den So- vende. En Servante, et Bord og en Stol fuldstændiggjorde Meublementet. Om Morgenen Kl. 5 indfandt den udødelige Søren sig, holdt Ren- gøring, lagde i Kakkelovnen, børstede Fodtøj og Klæder, alt saa lydløst, at jeg først vaagnede, naar han med Haanden slog det sidste Smæk paa Benklæderne og mumlede: »Ded æ paa Tidden«. Kl. 6^2 stod vi op, Søren hentede Kaffe med Brød fra Beværtningen i Kjælderen, der- efter tændte min Onkel en Cigar og gik sin lange Morgentur ad Lange Linie og langs Søerne. Den endte altid i Søsterens Porcellainshandel paa Kjøbmagergade, hvor lian hvilede sig og afgjorde forefaldende For- retningsspørgsmaal for hende. Kl. c. 9 kom han tilbage. Imidlertid havde jeg expederel Skolebørnene, der dengang, inden Pedellerne havde eta- bleret sig som Papirhandlere uden Borgerskab, næsten belejrede Bou- tiken om Morgenen. Søren var gaaet hjem at spise Frokost, og naar han kom tilbage, maatte Varerne, der skulde udbringes, være pakkede. »Ordrebogen« var en Octav lil 33 Øre; men forøvrigt skrev vi saa lidt som muligt op; enten tog vi det bestilte frem siraks eller huskede det. Man vænnede sig til at huske alt, og den mekaniske Hukommelse ud- viklede sig til en Fuldkommenhed, der ofte senere er kommen mig lil Gode. Kl. 10 spistes Frokost, et Ark hvidt Papir blev udbredt paa Bor- del, fra Skabet blev hentet frem Brød, Smør, salt Kjød og Schweitzer-