I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

Forfatter: Knud Bokkenheuser

År: 1920

Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI

Sted: København

Sider: 63

UDK: 061.5(489) Pet

DOI: 10.48563/dtu-0000091

ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
44 I mine Læreaar boede paa 1ste Sal en Værtshusholder Petersen, der havde været Lakaj hos Frederik d. 6te. Han holdt Café chantant, hvor der optraadte nogle gyselige Sangerinder, og under Sang og Bægerklang faldt min Onkel og jeg i Søvn hver Aften. Ved en ubetydelig Ildebrand, der en Nat Kl. 2 var opstaaet i Kjælderen, bleve vi allarmerede af Brand- væsenet og tumlede halvt paaklædte ud paa Gaden. Her nød man det pudsige Skue af Madam Lakajpetersen og hendes Sangerinder, der i Negligée vare styrtede ud paa Altanen og hylende raabte paa Rednings- stigen. De troede nemlig, al Hovedtrappen brændte, og der var ingen Kjøkkentrappe i Ejendommen. En Ildebrand i selve Boutiken fandt Sted i Vinteren 1871. En Dag mærkede min Onkel brændt Lugt og løb strax over paa Brandstationen. Ilden ulmede i Skillerummet ved Kakkelovnen, og da en Brandmand løsnede Forskallingen, slog Flammerne ud. Skillerummet, der var dæk- ket af Reoler af indbundne Handelsbøger, brændte. Den Skare »Frivil- lige«, der altid er ved Haanden ved en Ildebrand, styrtede ind i Bou- tiken, Reolen blev tømt, og dens Indhold kastet huller til bulter. Imid- lertid blev Ilden slukket, og Boutiken lukket den Dag. De af Ild, Vand og Tjenstagtighed beskadigede Varer blev anbragte i Skomagerbouliken i Stuen tilvenstre, hvor jeg liere Dage var beskjæftiget med at ordne, sortere og redde, hvad der kunde reddes. Branden i Skillerummet havde en Reform, der længe havde været nødvendig, til Følge. Efter den Stilstand, der var fulgt efter Krigen 1864, bragte 70erne et betydeligt Opsving og Forøgelse af Forretningens Om- sætning. Del var nu næsten bleven umuligt at drive Forretningen i den lille Boutik; jeg gjorde det ene Forslag efter det andet i Retning af Ud- videlse eller Flytning, hvilke dog stadig strandede paa min Onkels ringe Reformvenlighed. Tilfældet kom mig nu til Hjælp, idet Skomager Holst, der havde huset vore brandlidte Varer, flyttede, saaledes at vi kunde leje hans Boutik til midlertidig Lokale, medens den gamle blev udvidet ved Skillerummets Borttagelse, Diskens Tilbagerykning og Forlængelse i en Vinkel. Det kostede min Onkel en Del Overvindelse at gaa ind herpaa, men da jeg paatog mig Arbejde og Ansvar, gav han efter. Del gav Luft, men det kostede meget Slid, -— jeg husker blandt Andel en Søndag Aften, da en af de midlertidige Reoler truede med at styrte ned, at jeg, medens min Onkel og min lille Broder understøttede den, maalte styrte omkring efter Snedkeren, som jeg endelig fandt i et Selskab, hvorfra jeg bortførte ham — kjoleklædt — i Drosche. — En anden Reform var omkring 1870 Beboelseslejlighedens Udvidelse lil 3 Værelser. Den mang- lende kvindelige Haand i Forretningen blev engageret i Pigen Maren Pedersens Skikkelse og — last not least — Søren blev afskediget efter 25 Aars Tjeneste. I de sidste 4 Aar havde han 5 Daler maanedlig, og da han rejste for al tilbringe sine sidste Aar hos sin Broder paa Landet,