I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

43 lige af, og Rullen skyndsomsi fjernet. Naar der saa indtraadte Havblik efter Stormen, tog min Onkel sig en Skraa og nød alter sit »Stilleben«. Aftensmaaltidet KL 7 var Dagens »clou«. Bordet blev dækket med de fra Frokosten bekjendte Retler, Vandet snurrede hyggeligt i den lille Kakkelovn; min Onkel »skænkede paa Thepotten«, og til den duf- tende Kop The uden Fløde nød man en forsvarlig Portion Smørrebrød med en »Hvede« i Toppen. Denne Idyl afsluttedes med Læsningen af »Berlingske Tidende«. Vor samlede Husholdning kostede i 1864: 840 Kroner. En af Stamgjæsterne var Particulier Christensen, som havde været Svend hos Steenberg, medens min Onkel var Lærling, og derfor efter den Tids Skik tiltalte ham med »Du«. Min Onkel undgik derimod til ham at bruge noget Tiltalepronomen, idet han omskrev delle med det upersonlige »man«, hvilket lidt lød komisk. Christensen klarerede for os og andre paa Toldboden, brugte iøvrigt Forretningen som Contoir og ofte som Sove- og Spisestue. Om Aftenen Kl. 9 lukkedes Boutiken, og efter en Visit hos min »Porcellainstante« samledes min Onkel med Christensen hos sine førnævnte Cousiner, hvor der liver Aften blev spillet 3 Rubbere Whist. Min Onkels Forretning var en god Skole for en Lærling, jeg fik tid- lig Lov til at lage Del i alt, baade fint og grovt Arbejde. Til det sidste hørte at slæbe de tunge Papirpakker op paa vort Papirlager paa Kvi- sten. Min Onkel holdt mest af at være i Activitet i Boutiken og over- lod mig derfor snart de skriftlige Arbejder som Bogføring, EfTectuering af Bestillinger og Correspondance, og dog blev der Tid til at tilfreds- stille min af den tarvelige Undervisning umættede Læselyst. I Vinteren 1864 gik jeg om Aftenen paa et Handelscursus. Min Onkel roste mig aldrig, det var imod de fra Fædrene nedarvede haardføre Principer, men til min Moder havde han engang sagt, al jeg var ham mere nyttig efter 3 Maaneders end Mortensen efter 11 Aars Forløb. Denne Udtalelse, som meddeltes mig med moderlig Stolthed, levede jeg højt paa i mange Aar. Del sidste Halvaar 1865 var en svær Tid for min Onkel. Jeg havde om Sommeren, der var meget kold, lært at svømme og ved Uforsigtig- hed paadraget mig en heflig Lungebetændelse, der med Reconvalescensen varede 5 Maaneder. Min Fader vicarierede i den Tid for mig saa godt, han kunde, da min Onkel havde en indgroet Ulyst til at tage »frem- med Hjælp«*), men del viser hans store Arbejdsdygtighed, at han kunde undvære den. Min Sygdom gav iøvrigt Anledning til en Flytning af vort Sovekammer til 2den Sal, hvor der blev lejet et 2 Fags Værelse til Ga- den. I »Mørkekammeret« blev der nu opsat store Reoler til det Papir- lager, der hidtil havde været paa Kvisten. *) Medens de andre gamle Forretninger stadig fødte nye, der blev Concurrenter til Moderforret- ningen, afsatte lians Forretning ingen nye Spirer, der kunde berøve den Noget af dens Næring.