Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

97 tierne havde Eneret snart for hele Landet snart kun for en Rayon omkring Raffinaderiet. For at begrænse Muligheden til at udnytte Monopolet til det yderste, havde Raffinaderierne ofte den Pligt at holde Oplag, lige- som Regeringen i visse Tilfælde fastsatte Priserne eller gav Køb- mænd Ret til at indføre givne Kvantiteter Raffinade. Ved Eksport gav man nogle Steder ingen Godtgørelse for er- lagt Told, og andre Afgifter (drawback); andre Steder gav man en saa rigelig Erstatning, at den blev en formummet Eksportpræ- mie. For Moderlandets Skyld ofrede man efterhaanden Kolonier- nes Interesse, idet man midt i det 18de Sekel ophørte at give Kolonierne Eneret paa at forsyne Moderlandet, men man indførte dog en Differencetold paa fremmed Sukker. I det 19de Sekels første Trediedel faldt Merkatilismens sindrige System, der i Blomstringstiden havde været ledsaget af direkte Præmier, Rentegarantier, Fritagelse for Told af Raamateriale og Hjælpestoffer, og Frihed for personlige Skatter og Ombud for Mestre og Arbejdere; tilbage blev et System, hvilende paa en sti- gende Raasukkertold, og en stor Beskyttelse for de indenlandske Raffinaderier: dog bibeholdt man mange Steder Diflerencesatser for Raasukker fra andre end de egne Kolonier. Roesukkrets Fremkomst ændrede denne Politik, og tvang Problemerne, om indenlandsk Afgift og Beskyttelse for den europæiske Raasukkerindustri frem i første Række, Problemer, der i den Grad fyldte Statsmændenes Sind, at de glemte Koloni- sukkeret. Som en Levning fra Merkatilismens Sukkerpolitik, har vi den store Forskel i Tolden paa Raasukker og Raffinade, der lige til 1903 haandhævedes i de fleste Stater. 24. Roesukkeret før 1880: Roesukkeret møder ved sin Fremkomst en dobbelt Uvilje, dels hos de koloniale Plantageejere, der frygter Konkurrencen, og dels hos Finansministrene, der frygter for Toldindtægternes Nedgang; man griber derfor til den indenlandske Afgift, som man ønsker at sætte lige saa. højt som Tolden; i de Tilfælde, hvor der er Forskel paa Tolden for Sukker fra egne Kolonier og andet Kolo- nialsukker, satte man dog Afgiften lig med de laveste af de to Toldsatser; Beskyttelse tænkte man ikke paa, tilmed da Strømnin- gerne gik i frihandlersk Retning. Birck: Sukkerets Historie. 7