Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

98 Den ny indenlandske Afgift lægges som en Material- eller Redskabsskat; for ikke at ødelægge de mindre Fabrikker maa man beregne Skatten paa Roer efter disses ringere Rendement, hvoraf igen følger en Produktionspræmie til de Fabrikker, der fik mere end de 6 Kilo Sukker ud af de 100 Kilo Roer, som var Normal- udbyttet for de mindre Fabrikker, og hvorefter Skattens Forhold til Tolden oprindelig blev beregnet. Som et Incidens opstod altsaa Produktionspræmien; Regeringerne søgte forgæves at komme bort fra den, men den var bleven en acepteret Kendsgerning; i den følgende Tid forhøjer man atter og atter det saakaldte legale Rendement, men de bedre Fabrikkers virkelige Rendement løb stadig foran. Den Beskyttelse, som i 40erne opstod ved en skatteteknisk Tilfældighed, var i 60erne blevet til en etableret Ret og i 70erne til et villet Princip. Beskyttelsen og Teknikken skabte en stor Sukkerproduktion, som paa Grund af den ved Beskyttelsen og Beskatningen skabte Prisforhøjelse ikke kunde finde et tilsvarende indenlandsk Forbrug, og Eksporten blev derfor et nødvendigt Af- løb under en Tilstand, hvor Produktionen baade af Teknikken og af Lovgivningen dreves frem, medens Forbruget kunstig hindredes ved kunstige Prisforhøjelser. 25. 80-ernes Kamp: De sukkerproducerende Lande optog Kampen dels mod Rør- sukkeret i det frie Marked, som f. Eks. England, og dels mod de- res indbyrdes Produktion; over Grænsen mellem Frankrig og Tyskland gik tysk Sukker Vest og fransk Sukker Øst paa. Me- dens man hidtil efter to Aarhundreders Tradition havde forceret Raffinaderibeskyttelsen og Eksporten af raffineret Sukker, forcerede Staterne nu Raasukkereksporten ved at give en drawback, som var større end den faktisk erlagte Afgift og lige høj med Tolden. Som Forsvar forhøjede det Land, der blev oversvømmet med Konkurrentens Sukker, sin Toldmur; vi har da i 80erne en Kamp mellem Fastlandets sukkerproducerende Lande — om hinandens indenlandske Marked. 26. Kampen om det frie Marked: I 90erne er denne Kamp endt, idet ingen af de kæmpende sukkerproducerende Stater indfører fremmed Roesukker; Kampen er imidlertid blot flyttet om paa et andet Gebet, det frie Marked, hvorfra man har fordrevet Rørsukkeret, som nu maa nøjes med