Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Ill havde kun tiltraadt den med et Forbehold, der faktisk ophævede Konventionen, Danmark nægtede det ligesom Sverrig rent ud un- der Foregivende af, at vore Mest-Begunstigelses-Traktater forhindrede Danmark i at forbyde Sukkerindførsel fra et præmiegivende Land. 36. 1902: Efter 1890 blev Østrig, Tyskland og Frankrig i voksende Grad interesserede i en Konvention; Rusland viste sig som en truende Konkurrent paa det engelske Marked, deres egen Produktion vok- sede samtidig, saaledes at Præmiesystemet var bleven en følelig Byrde; det var blevet nødvendig paa samme Tid at blive af med Eksportpræmien og at faa Tolden saa meget ned, at et stigende Forbrug kunde indhente Produktionen; en international Overens- komst var imidlertid kun mulig med Englands Tilslutning; men den store Forbrugsinteresse og den traditionelle engelske Politik vanskeliggjorde det for England at være imødekommende. I Februar 1902 kom endelig en Overenskomst i Stand i Briissel, Konventionen blev tiltraadt af Frankrig, Tyskland, Østrig- Ungarn, Holland, Belgien, Japan og England. Spanien, Italien og Sverrig tiltraadte kun med det Forbehold, at de fik Ret til at be- holde deres store Beskyttelse, saalænge de ikke selv udførte Suk- ker. Syd-Amerika, Rusland og Danmark holdt sig udenfor. Af de engelske Kolonier vægrede flere f. Eks. Kanada, og Indien sig ved at acceptere Konventionen. 37. Brusselerkonventionens Indhold: Art. i. De kontraherende Parter forpligter sig til at ophæve direkte og indirekte Præmier, som Sukkerdyrkningen eller Sukker u dførsl en have haft, og til ikke at indføre nogen som helst anden Udførselspræmie. Saadanne sukkerholdige Va- rer stilles lige med Sukker som Syltetøjer, Chokolade, Biskuit, kondenseret Mælk og alle lignende Produkter, der indeholder et større Procenttal kunstig tilsat Sukker. Under disse Bestemmel- ser falder: a) de direkte Begunstigelser, der ydes i Tilfælde af Udførsel; b) de direkte Erstatninger, der tilfalder Producenterne; c) de Afgiftsbegunstigelser, som helt eller delvis indrømmes Suk- kerdyrkningen ; d) de Fordele, som flyder af Sukkerudbyttets Overskud; e) de Fordele, der kommer af overdrevne Drawbacks (Toldgodtgørelser); f) de Fordele, som kommer af enhver Over- told«, hvis Højde overskrider den i Art. 3 fastsatte Grænse.