Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Kapitel XII . Sukkerkonventioner. 34. 1864: Sukkerbeskyttelsens finansielle Resultater vakte tidlig Stats- mændenes Bekymring; det var Raffineringspræmien, som af draw- back omformedes til en Eksportpræmie, der foraarsagede den før- ste Sukkerkonvention 1864; noget virkede ogsaa den paa fair trade- Princippet hvilende Traktatpraksis, Napoleon III havde inaugure- ret; i Pariserforhandlingerne deltog England, Frankrig, Holland og Belgien samt Tyskland, det sidste Land sprang dog fra, saa at Overenskomsten i 1864 om Regulering af Eksportpræmie paa Raffinade kun fik ringe Betydning. 35. 1888: Vigtigere end Pariserkonferencen var den, der 24 Aar senere fandt Sted i London, og hvori deltog England, Spanien, Tyskland, Italien og Rusland; Tyskland var meget ivrig, dels for at slippe fri for de Eksportpræmier, der truede med at sluge Sukkerbeskat- ningens fulde Beløb; den engelse Regering var lydhør under Pres- set af Raffinaderierne og Sukkerkolonierne; Konferencen blev enig om en Konvention, hvis væsentligste Bestemmelse var, at ingen drawback maatte omformes til Eksportpræmie, og at England og dets Kolonier ikke maatte lægge Differentialtold paa Roesukker. De engelske Frihandelsmænd var imidlertid saa stærke, at de i Parlamentet standsede det Lovforslag, der for Englands Vedkom- mende skulde føre Konventionen ud i Livet. Da en Konvention ingen Interesse havde for de andre Magter, naar den ikke var til- traadt af England, bortfaldt hermed Forsøget paa, ad international Overenskomst Vej at regulere Raasukkerbeskyttelsen; Østrig