Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

125 Fabrikker Tusend Tons Roer Tusend Tons Sukker Rendement Procent Skatten i Tusend Kroner 1873 24 2 1883—84 2 38 3 7 150 1885-86 3 43 4 82/3 350 1888—89 4 86 9 10 54° 1890—01 6 218 T4,5 100 1892—93 10 277 30 ro1/, 2,260 1894—96 18 628 73 11 4,720 1896—97 19 890 104 7,720 1900—01 875 114 I) 9,90° 1901—02 20 903 125 12,600 1905—06 22 824 122 i42/8 14,400 1906—07 1030 163 i 53/< 13,200 Kilo Sukker. (Efter en Opgørelse for 1907: 185,000 Tons Sukker.) Arealet er vokset fra i 1895: 44,000 til i 1897: 57,000 Tdr. Land og nu c. 62,000 Tdr. Land! I 1838 anlægges Roeiabriken ved Landskrona, der lukkes 1845 for atter at genaabnes i 1854 med 3000 Tons Roer, hvoraf for- arbejdedes 180 Tons Sukker — et Rendement af 6 °/0! I 1885 er der 3 Fabrikker — i 1892: 10 — i 1894: 18 — og nu 22, hvoraf de tre er Saftstationer. I svensk Sukkerindustri var iøvngt dansk Kapital engageret, indtil Hr. Lachmann blev købt ud af sit Ystadselskab; de svenske Fabrikker er i teknisk god Stand, hvad man ser af det øgede Rendement, der nu er op mod 16 °/0; de beskæftigede i 1906 7725 Mænd og 8375 Kvinder ialt i ix/2 Mill. Arbejdsdage; de er hjulpne af 530 Motorer med 22,000 Hestekraft. Middeltallet for bearbejdet Roemængde var pr. Fabrik i 1906—07: 47,000 Tons; den største Fabrik bearbejdede c. 90,000 Tons — den daarligste c. 13,000 Tons Roer. 5 svenske Fa- brikker ejer selv noget af den Jord, hvorpaa Roerne avles. Lin- koping Fabrikker endog 4/5 af sit Areal; Helsingborg x/5. Fabrikkerne har Kontrakt med Dyrkerne, hvoreftei disse faar 1 Kr. i Høst- og 1 Kr. 10 Øre i Vinterleverance pr. Centner Roer; for hver promille, hvoraf Sukkerholdigheden er over 14 % betales ekstra ^2 Øre pr. Ctn. Roer. Roeprisen svinger ogsaa i