Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Forhold til Sukkerpriserne, idet Dyrkerne faar Vz Øre Pr- Ctn-
Roer for hver 40 Øre, hvormed Prisen pr. 100 Kilo raffineret
Sukker overstiger 53 Kr. 35 Øre!
I 1906 var Raffinadeprisen sat til 55 Kr. 15 Øre, saaledes at
Dyrkerne fik 4^5 Øre pr. 100 Kg. Roer paa Grund af Over-
prisen, ligesom de paa Grund af større Sukkerholdighed fik c.
30 Øre i Overpris. Ialt fik saaledes Dyrkerne henimod 21/2 Kr.
pr. 100 Kilo Roer (i Danmark samtidig 1 Kr. 80 Øre).
Der produceres i Sverige c. 12,500 Tons Melasse og Dyrkerne
faar igen leveret i Snitteaffald c. 50 % af den leverede Roevægt.
Forbruget, der oprindelig var ringe, er i stærk Stigen: i 1888:
10 Kilo, i 1902: 20 og nu 21 Kilo Sukker pr. Individ endda
Tolden indtil 1909 var saa høj som 28 Øre pr. Kilo raffineret Sukker.
Naar den svenske Produktion har været i saa stærk Vækst er
det ikke mindst Materialskatten, der har virket inciterende — »ja
fra sund Opdragelse er den endt — siger Docent Lembcke —
med at blive »en usund Præmiepolitik«. — De svenske Fabrikker
har udnyttet deres Beskyttelse; i 1893 var saaledes Hamburgs
fob Pris 2i*/2 Kr. pr. 100 Kilo; men svensk Raffinade-Pris var
22 Kr. højere! For hver Mark, tysk Sukker faldt eller steg, blev
der lagt 2 Mark paa det svenske Sukker, der stadig holdtes op mod
dobbelt af Hamburgerprisen. Den svenske Pris har dog oftest
været 3 Øre under tysk Sukker, fortoldet i S verrig. I 1907 har
Prisen paa svensk Raasukker været mellem 233/4 og 28 Kr. pr.
100 Kilo.
4. Fabrikkerne:
I 1895 dannede de ældre Fabrikker et Syndikat for at tvinge
Roeprisen ned (hvad der lykkedes) og indskrænke Produk-
tionen; de yngre vilde derimod ikke med og medens de ældre
Fabrikker havde et Rendement, der ikke var saa meget over det
dengang »legale« Rendement, hvorefter Skatten betaltes, havde de
yngre, der havde et større Sukkerudbytte pr. 100 Kg. Roer end
det* hvoraf de betalte Skat, Interesse i at forcere Produktionen.
^Der er sket adskillige Sammenslutninger af Fabrikkerne; saa-
ledes overtoges i 1902 nogle Fabrikker af en størie Fabrik, dei
indløste de opslugte Selskabers Aktionærer med 500 Kr. for Aktier
til 100 Kroners Paalydende — og endog maatte udbetale Direk-
tionen ved en af Fabrikkerne 3V2 Mill. Kr. i Aktier i — kapita-
liseret Tantieme.