Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
127 Roedyrkerne blev i 1900 pressede 15 % ned i deres Roepriser gennem en Overenskomst mellem Fabrikkerne — en yderligere Nedgang er gennemtvunget i 1906. Sverrig har kun en forsvindende Indførsel af Sukker og slet ingen Eksport — efter 1903, fordi Sverrig, hvis Beskyttelse er for høj, kun har kunnet tiltræde Briisselerkonventionen paa Betingelse af, at det ikke eksporterer, — før 1903, fordi Sverrig ikke gav Eksportgodtgørelse. Følgen har da ofte været temporair Over- produktion, mod hvilken Fabrikkerne før 1900 stod ret magtes- løse ; desuagtet er deres Udbytte særdeles anseeligt — op mod 1$ °/o af en i høj Grad »udvandet« Kapital. B. Beskatning. 5. Materialskatten: Da den svenske Roesukkerproduktion kommer frem, bliver Regeringen ligesom i Danmark bange paa Fiscus Vegne, og i 1869 bestemmes det, at der foruden Told skal indføres en inden- landsk Produktionsafgift, der først skal sættes til 20 °/0 af Tolden,, men i Løbet af en Aarrække skal vokse til 80 °/o Toldens Beløb. I 1873 indførtes Afgiften for Alvor som en Materialskat, idet man af 100 Kilo Roer krævede Told erlagt af Kilo Sukker. Men hurtig vokser det virkelige Udbytte; gennem Forædling af Roerne og bedre Udbytte af disse pressedes Rendementet op, og Regeringen blev tvungen til at gaa efter og forhøje det legale Rendement, der i 1893 sattes til 7^, i 1895 til 9 %, og saaledes videre til det i 1902 naaede 12 %, men da var det virkelige Ren- dement naaet 14 °/0. Den svenske Materialskat har den Ejendommelighed, at man kan ændre Beskyttelsen paa to Maader: mau kan ændre det legale Rendement; jo højere dette sættes, des mindre bliver Beskyttelsen; men man kan ogsaa ved at ændre Tolden ændre Beskyttelsen, fordi Forskellen mellem Told og Afgift ikke er sat til et bestemt Antal Kroner, men er angiven procentvis. Hvis saaledes Afgiften er 5° °/o af Tolden, vil Beskyttelsen ved en Told af 10 Øre kun være 5 Øre, men 10 Øre ved en Told af 20 Øre. Afgiften skulde jo stige fra 2/5 til 4/s af Toldens Beløb; men Bestemmelsen ændredes, saaledes at i 1891 var man kun naaet til at sætte Af- giften = 1/2 Told. Tegnet »-)-« i efterfølgende Tabel betyder

Kartotekskort