Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i33
ber. Derefter begynder Fabrikkerne deres indtil 100 Dages Kam-
pagne, hvor de indhøstede Roer forvandles til Raasukker.
Paa de 7 Fabrikker og 17 Saftstationer arbejdes der i højst
100 Dage aarlig med 1500 Arbejdere, hvoraf 60 er Kvinder. Der
arbejdes ligesom i Raffinaderierne i to Holds Skift å 12 Timer.
Ved den industrielle Del af dansk Sukkerproduktion beskæftiges
altsaa c. 2000 Arbejdere.
10. Arealet:
Arealet dyrket med Sukkerroer i Danmark samt det samlede
Roekvantum, Udbytte pr. Td. Land, findes angivet i Tabellen paa
næste Side.
I 1909 dyrkes henimod 3 Kvadratmil Land med Sukkerroer;
Arealet er væsentlig samlet paa de sydlige Øer; over 4/5 af Suk-
kerarealet findes paa Lolland, Falster og Møen.
Paa Falster dyrker hver syvende Landmand Sukkerroer,
paa Lolland hver fjerde og paa Møen hver anden. Sukker-
roedyrkningen er imidlertid ikke lige stærkt udbredt blandt store
og smaa Landbrug. Tager man alle tre Øer under et, finder man,
at de 4/5 af Herregaardene (Ejendomme med over 12 Tdr. Hart-
korn) dyrker Sukkerroer, men kun Halvdelen af Bøndergaardene
(1—12 Tdr. Hartkorn) og endogsaa kun i/7 af Husmændene
(under 1 Td. Hartkorn).
Sammenlægger man Landbrugsarealet (altsaa ikke Skovene med-
regnet) for alle de Ejendomme, der dyrker Sukkerroer, og under-
søger, hvor stor en Del af denne samlede Sum der er anvendt til
Sukkerroer, finder man, at dette er omtrent en Ottendedel. Man
kan altsaa tænke sig de sukkerroedyrkende Ejendomme drevne
efter en 8-aarig Rotationsplan, saaledes at den ene Mark er dyrket
med Sukkerroer. Forholdet er i denne Henseende ens baade for
større og mindre Ejendomme; dog har Husmændene, naar de
overhovedet dyrker Sukkerroer, gennemgaaende en lidt større An-
del af Arealet anvendt hertil end Gaardmændene (omtrent J/g
imod Vs).
Sukkerroearealet udvides stadig. Paa Lolland, Falster og Møen
er det i Løbet af 6 Aar forøget med 1/4:, men Antallet af sukker-
roedyrkende Ejendomme er kun steget med Vio- Man kan heraf
slutte, at Udvidelsen af Sukkerroearealet vel for en Del skyldes
Tilgang af nye Roedyrkere, men dog nok saa meget, at de ældre
Roedyrkere har udvidet deres Roemarker.