Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
ii. Produktionens Størrelse:
Anvendt Areal i Tusinde Tdr. Land Avlet Tusinde Tons Roer Sukkerproduktion i Tusinde Tons
1874 i — —
1880 2 43 3
1882 5 72 4
1884 12 168 12
1890 i? 200 23
1897 23 394 48
1902 26 302 39
1907 28 404 c. 52
Arealet er stadig forøget; men siden 1897 har D. D. S. F.
holdt igen, idet de ikke vil anlægge nye Fabrikker eller forcere
Arealet. Fabrikkerne ønsker ikke at producere mere end 2/s
Forbruget, idet de vil beholde den ene Trediedel som Margen.
Derfor har Danmark heller ikke haft Overproduktion. Vor Told-
lovgivning har heller ikke indbudt til det, idet den væsentlige
Beskyttelse falder paa Raffinering, derimod ikke saa meget paa
Dyrkningen eller Fremstillingen af Raamaterialet. I 1873 saa Stats-
magten med Mistillid til Fabrikkerne, fordi den var bange for, at
de indenlandske Fabrikker vilde frarive Statskassen den saa vigtige
Indførselstold, og indførte derfor en indenlandsk Afgift, der forment-
lig lige til 1877 var »negativ Beskyttelse«, fordi den var sat næ-
sten lige saa højt som Tolden, uagtet Roesukkerets Rendement
da var mindre end Rørsukkerets; i 1877 nedsattes dog Afgiften,
saaledes at den var 8°/o mindre end Tolden.
Først den forbedrede Teknik skabte en faktisk, men til Gen-
gæld vægtig og varende Beskyttelse for den Art Raasukker, der
lige gaar ud i Forbruget uden Raffinering.
Paa et Areal af 28 å 29,000 Tdr. Land avles nu 404,000 Tons
Roer, c. 15,000 Kilo pr. Td. Land; dette varierer fra Aar til Aar
efter Høstens Kvantitet, i 1902 var vi nede paa 11,600 Kilo pr.
Td. Land, i 1897 oppe paa 18,400 Kilo. Sukkeravlen er ligeledes
højst varierende, men dog alt i alt stigende til nu c. 125 Mill.
(63,000 Tons) aarlig, hvad der svarer til omkring 3500—4000 Kilo
pr. Hektar. Fabrikkernes Teknik er stadig forbedret, uden dog
at være paa Højde med, hvad der kan præsteres: i 1885 kunde
Fabrikkerne bearbejde 2500 Tons Roer pr. Dag, nu 4,100 Tons.