Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
T44 værre engang Værdi paa Aktier — ikke efter deres indre Værdi, men efter udbyttegivende Evne (»earning capacity«), men selv da bør denne dog ikke bedømmes efter 5 Aars Udbytte uden Hen- blik paa de bagved staaende virkelige Kapitalværdier. At fastslaa gennem Friaktier, at Børsens Bedømmelse af Værdier er den rette, vil da være til Skade baade for Selskabet, der kan komme til at skuffe dem, der køber de nye Aktier til over pari, og for For- brugerne, som Selskabet for at kunne svare Dividende til en »ud- vandet« Kapital, maa udbytte til det sidste, og at give Friobliga- tioner er en Usømmelighed. Bedre kan det forsvares, at udstede nye Aktier til pari, og at give de hidtidige Aktionærer Forkøbsret. 17. Roekontrakten: I 1886—87 dyrkedes der Roer paa c. 15,000 Tdr. Land. Fler- tallet af Roedyrkerne havde fast Kontrakt med D. D. S. F. og fik da i Betaling 82 Øre pr. Ctn. Roer foruden et Affald, hvis Værdi var sat til 12 å 15 Øre pr. Ctn. Roer; andre Roedyrkere havde Kontrakt om Priser, der retter sig efter Sukkerpriserne; Roeprisen blev i Gennemsnit 64 Øre, desuden fik de io°/0 af den Del af Fabrikkens Overskud, der fremkommer efter, at Aktio- nærerne havde faaet 5 °/0. I de daarlige Aar var de Leverandører, der havde en fast Pris, bedre stillede end de, der for deres Roer fik en Pris, der varierede med Sukkerpriserne og med Fa- brikkernes Udbytte. Efter mange Stridigheder frem og tilbage fik Direktionen, der forudsaa en Toldlov, og for hvem det gjaldt at faa Roedyrkerne i samme Baad som Aktionærerne, største Delen af deres Dyrkere til at indgaa paa en Kontrakt, der syntes et flot Tilbud til disse og samtidig var et Udtryk for købmandsmæssig Klogskab og Politik paa lang Sigt: Dyrkerne faar en Pris pr. Ctn. Roer i Forhold til Londonernoteringen paa Raasukker, 64 Øre, naar Londonerprisen er 93/4 sh. med et Tillæg eller et Fradrag, alt eftersom Londonernoteringen er højere eller lavere, en Ordning, der i det Aar, hvor Londons Sukkerpris steg til i41/2 sh. (i 1901 havde den været nede paa 7 sh.) i sig selv da syntes fordelagtig for Landmændene. Desuden fik de, efter at Aktionærerne havde faaet 5 °/0, Halvdelen af Fabrikkernes Nettooverskud. (Kontrakten udløber først 1918). Efter Prisen i 1908 vil Dyrkerne faa 65 Øre i Grundpris og op mod 35 Øre i Tantieme pr. Ctn. Roer. Denne Betaling er iøvrigt beregnet vel lavt, efter et Rendement af 10 °/0

Kartotekskort