Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Kapitel I . Sukkerets Teknik. 1. Sukkerets Opstaaen: Blandt Kulhydraterne spiller Saccaroserne (C12 H22 Ou) størst Rolle i Økonomien, idet baade Roe- og Rørsukkeret hører hertil. Kemisk er der ingen Forskel paa Rør- og Roesukker, saalidt som i Sødme; Forskellen i Smag hidrører fra, at Rørsukkeret hur- tigere opløses i Spyttet; begge Sukkere dannes i Bladene under Lysets Paavirkning og bringes derfra til andre Organer, hvor de opsamles og gemmes som Reserve ernæringsstof. Mange Græs- arter indeholder store Sukkermængder, f. Eks. Majs og Hirse, den fra Kina stammende Sorghum og mange Palmearter. Palmesukkeret, der fremstilles i Ostindien, Afrika, Australien og Vestindien, spiller dog kun lokal Rolle: Høsten anshas til c. 150,000 Tons aarlig. Endelig er Roen sukkerholdig, særlig Sukkerroen, der ved en Kvalitetsbehandling udvikler stærkt sukkerrige Arter. 2. Sukkerrøret: Sukkerrøret udvikler fra en grenet Rodstok mægtige 3 Meter lange og 15 ctm. tykke Straa; Stengelleddene indeholder den svampede Marv, der er Bærer af Sukkersaften. Sukkeret dannes, efter at Røret har indstillet sin Vækst. Røret lever i tropiske og subtropiske Egne og kræver en vis Fugtighed i Jordsmon som i Luften; hvor der tit er Tørke, kræver Sukkeret som alle tropiske Kulturer de kostbare kunstige Vandingsanlæg; men ikke alle Steder er der let Adgang til Vand, f. Eks. ikke paa St. Croix. I Vand- mangelen ligger en af Grundene til, at Tropesukkeret ofte skuffer Profitberegningen.