Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

12 3. Saften: Rørsukkeret danner i Vand letopløselige Krystaller; Sukkeropløs- ningens Vægtfylde stiger med Mængden af opløst Sukker; man kan altsaa gennem Vægtfylden bestemme Sukkerholdigheden af en Saft. Sukkeret i Plantesafterne er ledsaget af andre Stoffer, der be- sværliggør Udvindingen; dette gælder baade Rørets og Roens Saft. Roen indeholder 95 °/o Saft, der atter indeholder Vand, Sukker, nogle kvælstofholdige Stoffer og nogle uorganiske Stoffer. Det gælder at dyrke de Roer og de Rør, der ikke blot har Sukker- holdigheden paa et Maksimum, men ogsaa de for Udvindingen skadelige Stoffer paa et Minimum. Hvis f. Eks. en Saft indehol- der 15 °/0 Sukker og 17 % Tørstof, siger vi, at dens Renheds- kvotient (Forhold mellem Sukker og Tørstof) er 1500 : 17 = 88J/4; havde der været lige meget Sukker og Tørstof, havde Renheds- kvotienten været 100. 4. Rørsukkerets Udvinding: Sukkerrøret, der indeholder indtil 20 °/0 Sukker, afhugges saa nær Grunden som muligt. Planterne kan give Rør i 33 Aar, men man fornyer ofte Planten, paa sine Steder hvert femte Aar. Saften udpresses af Røret, i ældre Tid i simple Sukkermøller; den ud- vundne Saft koges, Urenheder skummes fra, den klarede Saft ind- dampes saa stærkt, at der dannes Krystaller; Krystalliseringen fær- diggøres ved Saftens Henstaaen, hvorefter Melassen (Sirup’en) ud- skilles ved Centrifugering; ved yderligere Indkogning og Krystalli- sering uddrages der af Sirup’en et andet og ofte et tredje Produkt. I de sidste Aartier er Rørsukkerets Udvinding, hvor Europæerne har den i Hænde, sket efter mere moderne Methoder, saaledes at i Øjeblikket udvindes Rørsukkeret baade efter de mest primitive og de mest moderne tekniske Regler. Rørsukkerets Melasse, der er meget sukkerholdig og bl. a. inde- holder Æther og Karemel, kan nydes som Sirup; medens Roe- melassens ækle Bismag gør den uegnet til Husholdningsbrug. 5. Sukkerrørets Vandring: Rørsukkeret stammer fra Ostindien, hvor det dyrkedes længe før vor Tidsregning; derfra breder det sig til Mesopotamien og Per- sien, hvor Araberne lærer det at kende og fører det med sig, saa langt deres Magt rækker, blandt andet til Middelhavslandene. Ve- nedig blev Centret for Middelhavsbækkenets Sukkerhandel. Tyr-