Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
fik Raffinaderi ved Udførsel de 62l/2 Skilling godtgjort, den havde erlagt i Indførselskonsumption af sit Raasukker; senere forhøjedes denne Udførselsgodtgørelse paa Raffinade. I Transittold for ikke vestindisk Sukker betaltes i 1815 4 °/0 -p Sundtold; for europæisk Sukker, der transiteredes uden at oplægges, betaltes 2 °/0 + Sundtold. Transittolden voldte de københavnske Raffinaderier stor Skade paa en Tid, hvor baade Raffinadeudførslen og Transithandlen med Raasukker er i stærk Tilbagegang, og man nedsatte derfor den egentlige Transittold til 1 °/0; sam- tidig forhøjedes Indførselsafgiften for Sukker, der blev i Landet, ti] 225 for mørke, 350 Skilling pr. Centner for lyse Sukkere (33 °/0 højere for fremmede Sukkere). Transittolden for St. Croix Sukker sattes til 40 Skilling pr. 100 'tt, der betaltes ved Indførsel og ikke godtgjordes; denne Transittold faa sin Forklaring, naar vi husker, at St. Croix Sukkeret i Modsætning til andre Sukkere var fritagne for Sundtold; andet Sukker der transitere- des svarede altsaa 1 % + 36 Skilling i Sundtold; ved Transit var herefter i Tyverne Afgiften bleven nogenlunde ens for alle Arter Sukkere. Raasukkertolden var nu bleven saa høj, at den havde fiskal Betydning; forsaavidt Sukkeret raffineredes, væltedes Tolden over paa Forbrugeren af Raffinade, hvoraf Indførsel jo indtil 1844 var forbudt. Vi har her et smukt Eksempel paa Udvikling af merkantilistisk Handelspolitik i dennes forskellige Faser; vi ser denne Politik paa sit Højdepunkt, og vi ser de første Brescher, Liberalismen skyder i Systemet; vi ser Raasukkertoldens Fremkomst, og vi ser de indviklede Regler for Transit, Udførsel og Indførsel, som Systemet medfører. Oprindelig har vi den ensidige Udnyttelse af Kolonien, dog med den Hensyntagen, at dansk Kolonialsukker skal foretrækkes. Efter 1807 er Raffinaderiernes Interesser de overvejende, hverken Besejlingen af Kolonierne eller Planternes Interesse har nær samme Vægt, og endelig i 1830 vender Strømmen sig, Merkantilismens Politik opgives. Handlen paa St. Croix gives fri, alle danske Toldsteder faar Ret at indføre Sukker, d. v. s. Københavns Eneret opgives, den eneste Rest bliver en Præference, idet St. Croixsukker fortoldes lavere i Danmark end anden Art Sukker; med 1844 falder Forbudet mod fremmed Raffinade og erstattes af en høj Indførselstold, vi endnu bibeholder i Principet efter 1863. Lov-

Kartotekskort