Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

163 der dog kun fik Lov til at sælge i et nærmere bestemt, og for hvert enkelt begrændset Opland (Rayon); hvert enkelt Raffinaderi fik sine særlige Benaadninger. Lige til 1807 havde København Ret til at forsyne hele Landet med Sukker samt til at eksportere baade Raasukker og Raffinade, medens Provinsraffinaderierne altsaa kun maatte indføre den Mængde Raasukker, de selv kunne raffi- nere, og kun maatte sælge deres Raffinade i det dem tillagte Opland. Da St. Croix kun maatte udføre til Danmark, var det kun retfærdigt, at danske kun maatte indføre St. Croixsukker; snart efter blev imidlertid Indførsel af al Art Rørsukker tilladt; men det skulde føres direkte til København fra Produktionsstedet, i det Tilførsel via England og det europæiske Fastland var forbudt; dog vilde man ikke forbyde Sukker fra europæiske Stabelstæder at transiteres over København; først 1823 tillader man Grossererne og Raffinadørerne (for Genudførselens Skyld) at indføre europæisk Sukker til København, dog mod højere Afgift end direkte fra Vest- indien ført Sukker. Nasr Sukkeret kom til København var det ikke blot beskattet med den vestindiske Udførselstold, men skulde betale i Øresunds- told 36 Øre pr. 100 denne Afgift var St. Croix-, men ikke andet vestindisk Sukker fri for; blev Sukkeret i Danmark, maatte det yderligere betale Indførselskonsumptionen af 62x/2 Skilling (svarende til 2 å 3 % af Værdien). Efterhaanden forøgedes Indfør- selstolden i København saaledes at St. Croixsukker i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede betalte 170 Skilling pr. 100 der da svarede til de 8 % Forbrugsafgift, der erlagdes af Rug. Disse Afgifter, Eksportafgift, Konsumption og Sundtold, der jo erlagdes af det Sukker, der ikke kom fra St. Croix, betaltes ogsaa af det Sukker, der gik til Raffinaderierne; ved Udførsel af Raffi- nade gav man derfor i det 18de Sekel en Eksportgodtgørelse, som imidlertid var 4 Gange saa stor som Indførselstolden og derfor blev en Eksportpræmie; i 1797 gik man til den modsatte Yder- lighed ved at ophæve Præmien, ja endog at lægge en Eksporttold paa 3 °/0, der senere forhøjedes, paa alt Sukker, der udførtes; i 1807 ændrede man dog denne negative Beskyttelse til 80 Skilling pr. 100 ^tb, hvad der igen svarede til c. 3 °/o af Værdien, uagtet den almindelige Transittold for andre Varer end Sukkei kun \ar 1 /0. I 1815 var Reglerne følgende: I Eksportafgift svaredes 80 Skilling pr. 100 % af al Sukker, raffineret som uraffineret; dog 11*