Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

i62 I Fyrrerne begyndte Tutein (Føniks), Westermann (Helsing- ørsgade) og Fabricius (Larsbj ørnsstræde) at koge Sukkeret ved Damp i Vaccuumspander, et Fremskridt, der tillod dem at kon- kurrerer de andre Raffinaderier ud af Verden. Noget efter solgte de to førstnævnte deres Raffinaderier til et Konsortium, »De københavnske Skibsrhedere«, der af Staten havde købt nogle gamle Træskibe for at benytte disse til Sukkertransport; i 1872 solgtes Raffinaderierne til A/S »de danske Sukkerfabrikker«. 29. Merkantilistisk Politik: Medens Handelsforbindelsen med Kolonierne oftest besørgedes af Kompagnier, der enten havde Eneret eller i al Fald store Be- gunstigelser, og under alle Omstændigheder var sikret danske Rhederier, var selve Sukkerhandlen reguleret ved et System af Indførsels-, Udførsels- og Transittold, ledsaget af Eneretsbevillinger og Begunstigelser; Principet var at udnytte Kolonien og Sukkeret til Fordel for Moderlandet. At begynde med maatte St. Croix kun udføre sit Sukker til Danmark; snart efter fik Øen dog Lov til at udføre en stærk begrændset Mængde til det amerikanske Fastland; først i 1833 gav Liberalismen den vestindiske Handel fri, saaledes at St. Croix maatte sælge Sukker til hvilket Land, den vilde. Ved Udførselen fra Øen svaredes en Udførselstold, der til Tider var 8^2 °/o Værdien; Udførselstolden for Sukker til Amerika var noget højere; først i 1833 nedsattes Eksporttolden til 5 % naar Varen gik til Danmark, men forhøjedes til 12^2 °/0 naar Varen gik andet Steds hen; selv efter Handlens Frigivelse bibeholdes en Præference for Sukkersalget til Moderlandet. Denne Eksporttold kan ikke med Føje kritiseres; den var i Virkeligheden en Grundskat paa Sukkerarealerne, der paa anden Vis kun fik en irrationel Beskatning; at beskatte Jorden gennem Udførselstold var iøvrigt en Regel over alt i Kolonierne, der paa mange Steder er bibeholdt lige til vore Dage. Raffineret Sukker maatte ikke indføres til Danmark, men vel til Hertugdømmerne, dog dér kun mod Erlæggelsen af en næsten prohibitiv Told. Raasukkeret maatte oprindelig kun føres til Stabelstaden Kø- benhavn ; senere fik Provinsraffinaderierne Lov til at indføre det Raasukker, de selv kunde raffinere, men heller ikke mere. Oprindelig havde Raffinaderiet i København Eneret for hele Danmark; men 1750—60 oprettedes adskillige Provinsraffinaderier,