Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

166 2000 overtoges af Staten; Selskabet blev stort med de gode Han- delsperioder, ja der var Aar, hvor dets Aktier gav 100 °/0 i Ud- bytte; men ogsaa andre Rhedere tjente paa denne Handel; i 1782 løstes saaledes 250 Søpasser for danske Vestindiefarere, foruden Kompagniets gik 40 private Skibe i denne Fart. 1785 indløste Staten Selskabets Aktionærer med 260 for 100 og drev nu efter i 1788 at have oprettet »den vestindiske Handel« som et Rege- ringsforetagende, denne lige til 1816. Under Revolutions-Krigene og i Perioden 1802—06 gik Handlen med Fordel; 1807 led den trods Støtte fra Finanserne al vor Storhandels Skæbne. Da »Handlen« i 1816 liquiderede, var den i Stand til at tilbagebetale Staten alle dennes Udlæg. Det viste sig, at alle de Penge, Staten i Firserne havde lagt i vestindiske Foretagender ikke var spildte; endog de store Laan, tilsammen en 5 Mill. Rdl., Staten havde ydet Planterne, blev efterhaanden tilbagebetalte. Øerne var hidindtil, efter Datidens Skik, bievne ansete som Malkekøer for Moderlandet; de havde ganske vist oftest store Af- tagere i de københavnske Grosserere og Raffinaderier, men var til Gengæld ofte ogsaa paa deres Naade, idet de kun maatte eks- portere en ringe Del af deres Produktion til deres naturlige Mar- ked, det amerikanske Fastland; ogsaa under Verdens-Krigene led de deres Del og vestindisk Fart var farlig i Kaperrettens Dage. Negerforordningen af 1792 afskar Planterne fra at indføre frisk Arbejdskraft. Efter 1807, da Danmark lammedes ved selv at blive krigsførende, blev Moderlandet en daarlig Køber og en slet Betaler, og Regeringen maatte efter Freden staa i Forskud til Planterne for store Summer; i Tyverne maatte Regeringen som utilfreds- stillet Panthaver sætte sig i Besiddelse af mange Plantager. I 1833 ændrede Staten sin Politik og gav St. Croix Ret til at eksportere, hvortil den vilde, dog med en højere Udførselsafgift; Følgen var, at medens i Tyverne Danmark modtog 20 Mill. 'S’ St. Croixsukker, modtog det i Tredivernes Slutning ikke det halve. Øernes Hensygnen viste sig i, at de, der i Firserne, ja helt ind i det 19de Sekels første Aarti havde givet et Overskud af c. 1 Mill. Kroner i vore Penge, i 1832 gav Underskud! Negeroprøret i 1848 og den endelige Frigivelse af den farvede Arbejdskraft gav den gamle aristokratiske Planterdrift, baseret paa høje Priser og Negerarbejde, et Stød, denne ikke forvandt. Den dansk-vestindiske Nabob blev en sjældnere Fremtoning. Krisen i Firserne gav endelig det gamle System med de slette Kulturer