Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

167 og de prrimitive Methoder Naadestødet. Hvem, der førte an efter Krisen, og under denne, blev Fælleskogeriet, der dog aldrig blev profitabelt. B. 31. Fælleskogeriet: 1876 stiftedes Fælleskogeriet med en Aktiekapital af i1^ Mill. Kr. og et hos Staten optaget Obligationslaan paa ix/2 Mill. Det begyndte med 100 Mill. ‘tø Rør, bearbejdede i 100 Dage; Arbejds- methoden var indtil 1903 ikke ganske tidssvarende. Saften ud- presses i Valsemøller, tilsættes 1 % Kalk og pumpes gennem Rørledninger til Fabrikkens Cisterne. Da Sukkerkrisen melder sig for Kolonialsukkeret, rammes ogsaa de danske Øer, endda forøgede Kogeriet det inddragne Areal. I 1878 bearbejdes 27 Mill., i 1883: 31 Mill., i 1890: 69 Mill., i 1902: 90 Mill. Kilo (?) Rør. I 1907 kun 35 Mill. Kilo (?). Jorden dyrkes dels paa større Plantager og dels i Forpagtning af Husmænd: »Negersq natters«, snart efter Metayersystem et, snart mod en fast Afgift af fra 5—8 Dollars pr. acre, hvad der er højt nok. 7^ af Faktoriets Rør leveres af 700 smaa Squatters, der dyr- ker den udpinte og ofte vandfattige Jord med Hakken. Foruden Fælleskogeriet, der bearbejder over 25 °/0 af Øens Rør, er der to andre moderne Fabrikker, Lachmann’s og Hagemann’s (Betlehem og la Grange); mellem disse Plantager og Fælleskogeriet er der et Samarbejde med Hensyn til Afsætningen. I 1907 var mellem 6 og 7000 Hektar Land rørbevoksede med 30 Tons Rør pr. Hektar og et Rendement af 10 °/0; Fælleskoge- riernes er dog oppe paa 12 %. I 1887 maatte Staten overtage Kogenerne til brugelig Pant. 1902 dannedes et nyt Selskab som fik Faktoriets Bygninger og Maskiner. Staten fik i Aktier ix/2 Million og lige saa meget tilskødes af det nye Selskab. Aaret efter overtager de danske Sukkerfabrikker Driften. 32. Sukkerets Salg: Sukkeret afskibes til United States og fremstilles saa mørkt som muligt, for at faa det ind i Staterne til den laveste Toldsats; noget — men ikke meget — gaar til København. Sukkeret bærer