Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
Kilo; Afgiften opkrævedes som en Materialskat; af hver 100 Kg.
Roer opkrævedes 10 Pf., idet man gik ud fra, at 100 Kg. Roer
er = 5 Kg. Sukker; hurtig opdager man, at Rendementet er for
lavt; i 1844 tripleres Afgiften, og man naar — uden at ændre
Tolden — op til en indenlandsk Afgift af 160 Pf. for 100 Kg.
Roer for at kunne indhente Fabrikkerne, hvis Interesse i at forædle
Roen og forbedre Udnyttelsen havde jaget det virkelige langt ud
over det legale Rendement!
Medens i 1840 Indtægten af Sukkertolden var 16 Mill. Rmk.,
var den i i860 kun 2 Mill.; men til Gengæld gav Roeskatten i
i860 ca. 25 Mill. — Fiscus havde ikke tabt, og Tyskland var i
Stand til at sukkerføde sig selv!
21. Eksportpræ mien:
Raffinaderiet var fra Merkantilismens Dage beskyttet; nu var
ogsaa Raasukkeret beskyttet. Ved Eksport af Raffinade fik man
en drawback, saavel som ved Eksport af Raasukker — men den
beregnedes efter det legale, ikke efter det virkelige Rendement;
er Afgiften f. Eks. 160 Pf. pr. 100 Kg. Roer ved et legalt Rende-
ment af 8 %, betyder dette en tilsigtet Skat af 20 Pf. pr. Kilo
Sukker; men naar det faktiske Rendement f. Eks. er 10 °/o,
bliver Skatten kun 16 Pf.; naar den legale Afgift er regnet til
20 Pf. (ved Rendement 8 %), men for en Del Fabrikker faktisk
kun er 14 Pf. paa Grund af højere Rendement, saa spalter den
tilsyneladende Tilbagebetaling af Afgiften, 20 Pf., sig i to Dele:
14 Pf. tilbagebetalt virkelig erlagt Afgift (altsaa drawback) og
6 Pf. Eksportpræmie I Dette giver Eksporten Vind i Sejlene.
Regeringen var indtil Tredserne frihandlersk og havde ikke
tilsigtet denne Eksportpræmie; Regeringen forsøger at indkalde en
Sukkerkonference i 1864, for at nedsætte Præmien. Saa forelagde
Regeringen Forslag om at ophæve Beskyttelsen; men Toldparla-
mentet var mindre frihandlersk end Regeringen og gik kun med
til at forhøje Afgiften, eller — om man vil — at beregne et højere
Rendement.
Den dulgte Eksportpræmie skulde imidlertid blive Staten en
dyr Forholdsregel, i 1841 gav Materialskatten 41 Mill., Udførsels-
godtgørelsen kostede ca. 4 Mill. — i 1880 var Materialskatten
ganske vist vokset til 76 Mill. Rmk. — men Udførselsgodtgørelsen
til 25 Mill. I 1883 var Eksportgodtgørelsen vokset til 90 Mill,
og i 1887—88 til 106 Mill. Rmk., der næsten slugte hele Afgiftens