Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

187 Kilo; Afgiften opkrævedes som en Materialskat; af hver 100 Kg. Roer opkrævedes 10 Pf., idet man gik ud fra, at 100 Kg. Roer er = 5 Kg. Sukker; hurtig opdager man, at Rendementet er for lavt; i 1844 tripleres Afgiften, og man naar — uden at ændre Tolden — op til en indenlandsk Afgift af 160 Pf. for 100 Kg. Roer for at kunne indhente Fabrikkerne, hvis Interesse i at forædle Roen og forbedre Udnyttelsen havde jaget det virkelige langt ud over det legale Rendement! Medens i 1840 Indtægten af Sukkertolden var 16 Mill. Rmk., var den i i860 kun 2 Mill.; men til Gengæld gav Roeskatten i i860 ca. 25 Mill. — Fiscus havde ikke tabt, og Tyskland var i Stand til at sukkerføde sig selv! 21. Eksportpræ mien: Raffinaderiet var fra Merkantilismens Dage beskyttet; nu var ogsaa Raasukkeret beskyttet. Ved Eksport af Raffinade fik man en drawback, saavel som ved Eksport af Raasukker — men den beregnedes efter det legale, ikke efter det virkelige Rendement; er Afgiften f. Eks. 160 Pf. pr. 100 Kg. Roer ved et legalt Rende- ment af 8 %, betyder dette en tilsigtet Skat af 20 Pf. pr. Kilo Sukker; men naar det faktiske Rendement f. Eks. er 10 °/o, bliver Skatten kun 16 Pf.; naar den legale Afgift er regnet til 20 Pf. (ved Rendement 8 %), men for en Del Fabrikker faktisk kun er 14 Pf. paa Grund af højere Rendement, saa spalter den tilsyneladende Tilbagebetaling af Afgiften, 20 Pf., sig i to Dele: 14 Pf. tilbagebetalt virkelig erlagt Afgift (altsaa drawback) og 6 Pf. Eksportpræmie I Dette giver Eksporten Vind i Sejlene. Regeringen var indtil Tredserne frihandlersk og havde ikke tilsigtet denne Eksportpræmie; Regeringen forsøger at indkalde en Sukkerkonference i 1864, for at nedsætte Præmien. Saa forelagde Regeringen Forslag om at ophæve Beskyttelsen; men Toldparla- mentet var mindre frihandlersk end Regeringen og gik kun med til at forhøje Afgiften, eller — om man vil — at beregne et højere Rendement. Den dulgte Eksportpræmie skulde imidlertid blive Staten en dyr Forholdsregel, i 1841 gav Materialskatten 41 Mill., Udførsels- godtgørelsen kostede ca. 4 Mill. — i 1880 var Materialskatten ganske vist vokset til 76 Mill. Rmk. — men Udførselsgodtgørelsen til 25 Mill. I 1883 var Eksportgodtgørelsen vokset til 90 Mill, og i 1887—88 til 106 Mill. Rmk., der næsten slugte hele Afgiftens