Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ii8 Mill.! En uhyre Byrde for det tyske Folk uden Fordel for
Statskassen; endnu et lille Skridt og Beskatningens Enderesultat
vilde være bleven negativt!
Den indenlandske Konsum stod under disse Forhold helt stille.
Underkonsumptionen paa Grund af høje udenlandske Priser med-
førte en Overproduktion, der med Eksportpræmie paa Ryggen
maatte sendes ud af Landet.
Loven af 1886 brød delvist med Materialskatten, ved at lægge
en Skat af 80 Pf. pr. 100 Kg. Roer -j- 12 Mark pr. 100 Kg.
Sukker. (Med et Rendement af 10 °/o svarede de to Afgifter
til en samlet Skat paa Sukker af 20 Pf. pr. Kg.); 2/5 af Skatten
skulde falde paa Roen, 3/5 paa det færdige Raasukker; Eksport-
godtgørelsen levnede imidlertid stadig en mægtig Eksportpræmie.
22. Vendingen i 1891:
Det i 1886 begyndte Skridt gjordes fuldstændigt i 1891, da
man gik over til hel Produktskat: 18 Mark pr. 100 Kg.; sam-
tidig fik Raffinaderierne Toldkredit. Alt Sukker, der udførtes
under Kontrol blev frit. For Sukker, solgt til Indlandet, fik Fa-
brikkerne 3 Mdrs. Skattekredit. Tolden sattes til 36 Mark eller
det dobbelte af Afgiften; Sukker, der indførtes til Raffinaderiet,
betalte straks 18 Mark, og af det raffinerede Sukker yderligere 18
Mark. Denne Ændring levnede ingen Eksportpræmie; man gav
til Gengæld en direkte ærlig Eksportpræmie paa fra P/4 til 2
Mark pr. too Kg. efter Sukkerholdigheden, en Præmie der var
betydelig lavere end den dulgte Præmie, der opstod ved, at man
beregnede Sukkerudbyttet af Roen lavere end det virkelige Udbytte.
Resultatet af denne Ordning var ikke det ventede, fordi Fir-
serne blev Vidne til det uhyre Prisfald; i 1880 havde Magde-
burgerprisen (ubeskattet og ufortoldet) været 61, i 1886 43 Mark
for hvert 100 Kg.; i 1889 faldt Prisen yderligere til 35 og Faldet
tortsattes gennem Halvfemserne til 21 Mark. Dermed fik Fiscus
Fordel, idet de vigende Priser forøgede Forbruget ligesom den lavere
Præmie satte Udgifterne til Eksportgodtgørelsen ned fra 105 i
1888, til 35 Mill. Rmk. i 1897; Fabrikkerne klagede over Pris-
faldet; 1896 forhøjede man derfor Tolden fra 36 til 40 Mark og
Afgiften fra 18 til 20; samtidig fordobledes Eksportpræmien til
efter Lysheden at variere mellem 200 og 355 Pf. pr. Kilo. Nu
var man atter inde paa Glidebanen, Beskyttelsen var forhøjet med
2 Mark, Priserne med 4 Mark.