Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

ii8 Mill.! En uhyre Byrde for det tyske Folk uden Fordel for Statskassen; endnu et lille Skridt og Beskatningens Enderesultat vilde være bleven negativt! Den indenlandske Konsum stod under disse Forhold helt stille. Underkonsumptionen paa Grund af høje udenlandske Priser med- førte en Overproduktion, der med Eksportpræmie paa Ryggen maatte sendes ud af Landet. Loven af 1886 brød delvist med Materialskatten, ved at lægge en Skat af 80 Pf. pr. 100 Kg. Roer -j- 12 Mark pr. 100 Kg. Sukker. (Med et Rendement af 10 °/o svarede de to Afgifter til en samlet Skat paa Sukker af 20 Pf. pr. Kg.); 2/5 af Skatten skulde falde paa Roen, 3/5 paa det færdige Raasukker; Eksport- godtgørelsen levnede imidlertid stadig en mægtig Eksportpræmie. 22. Vendingen i 1891: Det i 1886 begyndte Skridt gjordes fuldstændigt i 1891, da man gik over til hel Produktskat: 18 Mark pr. 100 Kg.; sam- tidig fik Raffinaderierne Toldkredit. Alt Sukker, der udførtes under Kontrol blev frit. For Sukker, solgt til Indlandet, fik Fa- brikkerne 3 Mdrs. Skattekredit. Tolden sattes til 36 Mark eller det dobbelte af Afgiften; Sukker, der indførtes til Raffinaderiet, betalte straks 18 Mark, og af det raffinerede Sukker yderligere 18 Mark. Denne Ændring levnede ingen Eksportpræmie; man gav til Gengæld en direkte ærlig Eksportpræmie paa fra P/4 til 2 Mark pr. too Kg. efter Sukkerholdigheden, en Præmie der var betydelig lavere end den dulgte Præmie, der opstod ved, at man beregnede Sukkerudbyttet af Roen lavere end det virkelige Udbytte. Resultatet af denne Ordning var ikke det ventede, fordi Fir- serne blev Vidne til det uhyre Prisfald; i 1880 havde Magde- burgerprisen (ubeskattet og ufortoldet) været 61, i 1886 43 Mark for hvert 100 Kg.; i 1889 faldt Prisen yderligere til 35 og Faldet tortsattes gennem Halvfemserne til 21 Mark. Dermed fik Fiscus Fordel, idet de vigende Priser forøgede Forbruget ligesom den lavere Præmie satte Udgifterne til Eksportgodtgørelsen ned fra 105 i 1888, til 35 Mill. Rmk. i 1897; Fabrikkerne klagede over Pris- faldet; 1896 forhøjede man derfor Tolden fra 36 til 40 Mark og Afgiften fra 18 til 20; samtidig fordobledes Eksportpræmien til efter Lysheden at variere mellem 200 og 355 Pf. pr. Kilo. Nu var man atter inde paa Glidebanen, Beskyttelsen var forhøjet med 2 Mark, Priserne med 4 Mark.