Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Raffinaderier for at sikre sig de franske Raffinadørers Konkurrenter til Aftagere af deres Produkt. Dette var iøvrigt dobbelt nødven- digt, thi Forhøjelsen i Toldskatten efter Krigen havde sammen med Raffinaderiernes Politik haft en frygtelig Virkning: Forbruget gik ned fra 300 til 150 Mill. Kg. fra Aarene 1869—1872; først i 1880 naaedes atter 300 Mill. Kg.! Raasukkerfabrikkerne var fortvivlede. Regeringen kunde ikke skride ind mod Raffinaderierne ved at nedsætte deres Beskyttelse eller deres Præmier, uagtet Raffinaderierne groft udnyttede deres Monopol overfor de tilmed mod Kolonisukkeret kæmpende hjem- lige Fabrikker. For at skaffe bedre Afsætning nedsatte Regeringen i 1880 Tolden fra 731/5 til 40 Frcs. for Raffinade og tilsvarende for Raasukkeret. Nedsættelsen havde til Følge, at fra 1879 til 1880 steg Sukkerforbruget fra 300 til 400 Mill. Kg.! Dette øgede Forbrug blev imidlertid ikke af fransk, men at tysk Raasukker, hvis Eksportpræmie let overvandt Differencen i Tolden mellem Roe- og Kolonialsukker. I 1884 var Tilførselen af europæisk Raasukker til Frankrig steget til 90 Mill. Kg.! Loven af 1880 var til Held for Forbru- gerne og Raffinaderierne, der faktisk fik indirekte Eksportpræmie, men uden Virkning for Raasukkerfabrikkerne. Den hidtidige Saftskat var faktisk bleven til en Produktskat, naar der skulde betales fuld Skat af, hvad der produceredes ud- over den Mængde, det legale Rendement hjemlede. I i860 havde man gjort Skridtet fuldt ud ved at give Fabrikkerne det Alternativ enten at betale Saftskat -f- Tillægsafgift, eller at betale en Pro- duktionsskat. Herigennem var faktisk Raasukkerets Beskyttelse bortfalden, sammenlignet da med Kolonisukkeret. 31. Materialskatten af 84: I 1884 brød man resolut med Fortiden; nu vilde man be- skytte Raasukkerproduktionen, og det første Skridt var at opgive den som Saftskat formummede Produktskat og vende sig til den rene Materialskat. Tolden var 40 Frcs., der straks forhøjedes til 50 Frcs., og samme Størrelse fik Skatten, idet man lod 100 Kilo Roer betale betale 3 Frcs., gaaende ud fra et Rendement af 6 °/0. For de Fabrikker, der fik for lidt Udbytte af deres Roer, var der intet vunden; men Gennemsnittet var 10 °/0, d. v. s.: 1000 Kilo Roer betalte 30 Frcs. (60 X V2 Francs). Fik man 100 Kg. Suk- ker ud af Roerne, blev den faktiske Skat 30 Frcs., d. v. s. 20