Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

200 Frcs. mindre end Tolden. De 20 Frcs. var da en Produktions- præmie, der ved Eksport kunde omformes til en Eksportpræmie paa 20 Frcs. i de Tilfælde, hvor Drawback’en var = Toldens Beløb, 50 Frcs. Vi faar nu i Frankrig som i Tyskland Kapløbet mellem det legale og det virkelige Rendement. I 1890—91 sattes det legale Rendement til 7, men det faktiske Rendement var da over 10 °/0. Med en Beskyttelse af omkring 20 Frcs. mod Rør- og 27 Frcs. mod europæisk Sukker, der i Told maatte betale 7 Frcs. mere end fransk Kolonisukker, og en tilsvarende Eksportpræmie, eller, om man vil, med \l3 af Produktionen ubeskattet (idet naar det legale Rendement f. Eks. i 1889 var 62/3 °/0 og det virkelige 10, da kun 2/3 af Produktionen blev beskattet) stod fransk Industri rustet baade til at værge sig mod Invasion af tysk Sukker og mod Firsernes Prisfald: fra 51 Frcs. i 1883 sank Sukkerprisen nemlig til 31 Frcs. Prisfaldet slog de sletteste Fabrikker ned, men Beskyttelsen og Materialskattens Pigkæp drev de resterende større Etablissementer frem; det gjaldt at faa en voksende Del af Produktionen ube- skattet. Da kun 2/3 af Produktionen blev beskattet, bestemtes det alt i 1887, at der skulde opkræves en Afgift af 20 Frcs for 100 Kilo af det Sukker, der udvandtes ud over det efter det legale Rendement paaregnede Udbytte. I 1888 forhøjedes Told og Af- gift fra 50 til 60 Frcs., og i 1891 forhøjedes Rendementet til 73/< °/o- Vi faar allerede i 1887 to Skattesatser, en for den Del af Pro- duktionen, der er indenfor det legale Udbytte, og en mindre for den Del, der overskrider det. Ja, efter 1891 bliver det end mere indviklet, idet vi faar 3 Satser: 60, 30 og 45 Centimer for den Del af Udbyttet, der henholdsvis er under 73/4, mellem 7% og iol/2 og over Iol/a Kilo. Maalet har været at indskrænke den ubeskattede Del af Pro- duktionen, en Del, der, ved at det virkelige Rendement løb hur- tigere end det legale, blev en voksende Del. Man vil se, at vi nu er inde paa den Vej, der atter fører til Produktskatten, lige- som vi tidligere saa, hvorledes Saftskatten, ved at hele Produk- tionen ramtes, blev til en Produktskat. Lad en Fabrikant af 100 Kg. Roer faa 12 Kg. Sukker, der altsaa efter 1891 beskattedes paa følgende Vis: