Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel IV .
Sukkerhandelen.
26. Priserne før 1880:
Det nittende Sekel tog fra sin Forgænger høje Sukkerpriser i
Arv; Hamburg noterede paa Raasukker i 1798 87 sh. pr. Ctr.;
under Krisen i 1799 fik vi det vældigste Prisfald — set i Sukker
— ned til 28 sh., eller kun 1/3 af Prisen i 1798. De første 10
Aar af det nittende Aarhundrede viser en Pris, oskillerende om-
kring c. 60 sh. pr. Ctr., ja under Fastlandsspærringen steg den
end højere, ialt Fald paa Kontinentet op til 100 å 300 sh.
I 1810 var Londoner-Prisen falden til 50 sh., men først i Fyr-
rerne begyndte Prisfaldet, idet Sukkernormalen da blev c. 25 sh.j
dette varede ved indtil 1870; der var Aar, hvor Priserne var høje,
idet vekslende Rørhøster i Troperne gav et meget stort Spillerum
for Udbyttet. I Firserne begyndte Faldet for Alvor, da Roesukke-
ret erobrer det europæiske Marked og lod Rørsukkerets Produ-
center finde sig selv stillet overfor Alternativet: enten at ind-
skrænke Produktionen eller at lægge denne om, hvad der sker i
stor Maalestok i Halvfemserne, hvor europæisk indrettede Fabrik-
ker rejser sig i Troperne. I Firserne har vi de store Prisfald, der
skaber Tropernes Sukkerkrise.
27. Sammenlignende Pristabel:
D. D. S. F.’s Melispris (I), Puddersukkerpris (II), begge beskat-
tede, højest og lavest Pris; tysk Eksportsukker (III), højest, lavest
og Aarsgennemsnit; Magdeburg loco-Notering for Raffinade, for-
toldet (IV); Londoner-Gennemsnit for Raasukker (V), og St. Croix,
fortoldet i København (VI); de to sidste Noteringer er for Kalen-
der-, de fire første for Kampagne-Aar. (Se S. 32 — 33).