Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

30 dyrkeren ikke værgeløs; lavere end det Punkt, hvor det bedre be- taler sig for ham at gaa bort fra Sukkerroen og vende sig til andre Afgrøder (Foderroer, Kartofler, Blandsæd o. lign.) kan han ikke drives. Man vil af det lollandske Regnskab se, at Roearealet kræver 21/2 å 3 Gange saa megen Arbejdskraft som Hvedearealet. Det møenske Regnskab viser et lignende Forhold; Bruttoudgiften ved Roearealet er c. 1/2 Gang større end paa Hvedearealet (efter den lollandske); Forskellen er ikke slet saa stor efter den møenske Opgivelse. Den Udvidelse af Arealet, som en sandsynlig Forbrugsstigning i Europa synes at maatte medføre, kan altsaa modvirkes ikke blot af, at Tropesukkeret atter kan gøre sig gældende paa de euro- pæiske Markeder, men ogsaa af den Forøgelse i Produktionsud- gifterne, som en højere Arbejdsløn og Vanskeligheden ved at faa brugbare Vandrearbejdere kan medføre. I Sukkerets Udviklings- muligheder spiller saa mange Faktorer ind pro et kontra, at det er svært at spaa. 12 Øre mindre pr. Centner Roer og blot 15 °/0 højere Arbejdsløn vil i det lollandske Eksempel gøre det fordel- agtigt at vende sig fra Sukkerroen til en anden Afgrøde.