Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

29 1) Besaaet med Roer 2) Besaaet med Hvede Tal Udgiftspost Tal 90 Kr. 40 Hestedage å 2x/4 Kr. 20 45 Kr. 200 — 80 Folkedage å21/2 — 30 75 — 20 Læs Gødning 80 — 4 (1000 å 4 — Ctr. Salpeter 24 96 - 38- å 9V2 — 2 19 - 4 Ctr. Super- 12 — fosfat å 3 — 4 12 — 20 — — Udsæd etc. — 33 - -4- 440 Kr. Udgift ialt 4- 280 Kr. (Roer (Hvede Affald) 4- 650 — Indtægt ialt Brutto 4- 450 — Halm) 210 Kr. for Roer Nettooverskud for Hvede 170 Kr. Af disse henholdsvis 210 Kr. og 170 Kr. pr. Hektar skal dog gaa Skatter, Afgifter, Amortisation og Vedligeholdelse af Bygnin- ger og Redskaber og selvfølgelig Forrentning. Sammenligningen mellem Hvede og Roer halter dog, idet de ikke kan erstatte hin- anden i Rotationen. For at finde det rigtige nærmere skulde man sammenligne Udbyttet af Sukkerroer med Udbyttet af Foderroer; men ogsaa her melder Vanskeligheden sig, idet der kun er be- grænset Brug for Foderroer, afhængig som dette Forbrug er af Besætningens Størrelse. Endelig faar den større Gødskning og bedre Behandling af Jorden i Roeskiftet Betydning for de følgende Skifter; en retfærdig Sammenligning skulde da være Indtægt -h Udgift ved to Rotationer, hvoraf der i den ene findes en Sukker- roeafgrøde og i den anden ikke. Nogle vil maaske finde, at den lollandske Opgørelse beregner Udgifterne for høje; en møensk større Landmand meddeler mig en anden Beregning, hvorefter Nettoudbyttet er x/2 Gang større, end efter den lollandske Land- mands Erfaringer (nemlig henholdsvis for Roer og Hvede 300 og c. 240 Kr. pr. Hektar). Spørgsmaalet er ikke blot af landbrugsstatistisk, men ogsaa af praktisk Betydning: Landmandens Interesse i at finde det Punkt, hvor det ikke betaler sig for ham at dyrke Sukkerroer. I Kam- pen om den Pris, Fabriken skal betale pr. Centner Roer, er Roe-