Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
28 Tyskland, Østrig, Frankrig og Belgien producerede tilsammen c. 6370 Tusind Tons Roesukker og eksporterede heraf de 2930; heraf tog England Halvdelen! En Opgørelse fra Kampagneaaret 1901—02 giver for Frankrig, Østrig og Tyskland en Produktion af 4,3 Mill. Tons (å 1000 Kg-), hvoraf de 2,4 Millioner eksporteres. Verdens største Roesukker- producent er Tyskland, dens største Rørsukkerproducent er Kuba. Verdens største Konsument af Roesukker er England, af Rørsukker de forenede Stater (i alt Fald af de Lande, hvis Forbrug kan kon- trolleres). Det i de fire største Sukkerlande øgede Forbrug efter 1903 har bragt den Procent, Eksporten udgjorde af Produktionen, noget ned: i 1908 opgøres foreløbig Tysklands Eksport til 970, Østrigs til 925 og Frankrigs til 325 Tusind Tons. Ruslands Eksport var c. 300,000 Tons, væsentlig til Asien og Tyrkiet, ialt for de fire Lande en Eksport af c. 2,600,000 Tons, eller op mod 45 % af deres Produktion. Fastlandets Eksport synes altsaa nu — efter i 1903 at være gaaet ned — atter i Færd med at finde sit Leje, dog i et noget lavere Niveau end før 1903. 25. Brutto- og Nettofortjenesten: Øjensynlig har Roesukkeret ikke naaet sin endelige Plads i Produktionen; endnu kan Arealet udvides med Fordel, ligesom der i de sukkerproducerende Lande er et endnu ikke vakt Hjemme- marked. Bruttoudbyttet pr. Hektar var i 1900 i Tyskland (trods de da saa lave Sukkerpriser) 520 Kr.; til Sammenligning skal sættes, at det for Kartofler var 375, for Byg 145 og for Hvede 270 Kr. (officiel Statistik). Paa Lolland opgøres Gennemsnitsudbyttet af Sukkerroer paa en stor Gaard pr. Hektar til c. 612 Ctn. å 92 Øre = 563 Kr. -f- 85 Kr., der er Roeaffaldets Værdi, ialt c. 648 Kr.; Hvedeudbyttet opgøres til Sammenligning til 420 Kr. (foruden Halmudbytte), Byg- og Havreudbyttet fra 300 til 320 Kr. En lollandsk Godsejer har opgivet mig følgende, vistnok for lavt ansatte, Udbytteberegning pr. Hektar:

Kartotekskort