Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
Firsernes Begyndelse. Fra 1903 hæves Eksportprisen paa Grund
af Udførselspræmiernes Bortfalden og samtidig falder i de told-
beskyttede Eksportlande Indlandsprisen paa Grund af, at en større
Del af Produktionen maa søge Hjemmemarkedet, hvor Forbruget
tilmed lettes gennem Nedsættelse af Toldskatten; uagtet Eksport-
prisen i 1902—03 og i 1906—07 næsten i Gennemsnit er ens, er
tysk Raffinadepris henholdsvis 29^3 og 19 Pf.; efter 1903 maa Ind-
landsprisen overalt i Brysseler-Konventionens Lande følge i en
ringe Afstand fra Eksportprisen.
30. Raffineringsudgift:
Forskellen i Pris mellem Londoner Raasukker og Raffinade for-
tæller os, hvorledes Udgiften ved Raffinering er bleven mindre og
mindre. Forskellen angives i Øre pr. 100
1883: 589 Øre.
1885: 424 —
1887: 315 —
1890: 334 —
1893: 326 —
1898: 248 —
1900: 233 —
1903: 188 —
I 1883 var Forskellen 3 Gange saa stor som i 1903; dertil
har følgende medvirket: 1) at Raffineringsanstalterne er bleven
bedre indrettede og større, 2) at Rendementet er steget, og 3) at
Svindet paa Grund af de faldende Priser er blevet mindre værdi-
fuldt. I Tyskland raffinerer de bedste Raffinaderier med en Ud-
gift af 3 Pf. pr. Kg., i Danmark 3—6 Øre.
Rør- og Roesukker har holdt sig op til hinanden. Paa Lon-
doner Markedet noteredes fra 1883 til 1905 Rørsukkeret som
Regel 1 sh. højere pr. Ctr. end Roesukkeret; enkelte Aar var
Tropesukkeret lavere end europæisk (f. Eks. i Februar 1909 c. 2
sh.), men som Regel højere — i enkelte Aar op til P/2 sh.
31. 20 Aars Handelshistorie:
Vi skal nu skitsemæssigt angive Handelens Historie siden Suk-
kerfaldet midt i Firserne. Idet vi følge Handelsberetningen, skal
vi gøre opmærksom paa, at Børsen elsker de store Fluktuationer:
et trægt Aar vil sige et roligt Aar, et godt Aar vil sige, at Suk-
keret stiger i Spring; Spekulationen giver Aaret sin Farve.