Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

brik maa have, samt i hvilke Rayon, Fabrikken maa sælge og købe; ofte har Kartellet vendt sig imod Dyrkerne, fastsat Roe- prisen og hvilken Roeart der skal dyrkes, ja selv grebet ind i Landmandens Drift. Helt prisgivet er Dyrkeren dog ikke, fordi han jo ikke behøver at dyrke Sukkerroer (jevnfør de fynske Dyr- keres Stilling). 46. Trusten: Kartellet vil forsaavidt være en Beskyttelse for de mindre og daarligere Fabrikker; for at indskrænke Produktionsomkostninger og fordele Fremstilleisen af de enkelte Sukkerarter paa de dertil egnede Fabrikker, maa den enkelte Fabrik opgive sin økonomiske Selvstændighed, og den paa Tid indgaaede Karteloverenskomst mellem selvstændige Ligemænd afløses af en Trust, hvori Fabrik- kerne taber deres økonomiske Selvstændighed, eller en Fusion, hvori de ogsaa taber deres juridiske Selvstændighed. Trusten og Fusionen dannes først mellem de større Fabrikker, der gennem Konkurrencekamp svækker de mindre Fabrikker og derefter op- køber dem. Trusten og Fusionen lukker de daarlig indrettede Fabrikker, koncentrerer Produktionen, indskrænker de Handels- rejsendes Tal og simplificere Produktionen. Den opnaaede For- del for Samfundet afsvækkes ved Overkapitaliseringen; dog maa det indrømmes, at Sukkertrusterne overkapitalisere mindre vold- somt end andre Industrier; den danske Fusion er i al Fald indtil 1909 snarere underkapitaliseret. Fusionen har vi i Danmark og S verrig, Trusten i de forenede Stater, et af Staten indrettet Kartel i Rusland, et frivilligt Kartel indtil 1903 i Tyskland, Østrig, Frankrig og Belgien, den simple Aftale har vi nu næsten overalt, ligesom den var Kartellets For- gængere; dog er der i Øjeblikket Kamp mellem de tyske Raffi- nadører, hvorfor de fleste nu arbejder med Tab. 47. Eksportpolitik: Kartellets Politik illustreres ved en Række Tal hentede fra alle Industrier; hvor der er Trust er Udgiftene lave; Scharling citerer i sin Handelspolitik, at et Firma, der producerer Skibsplader ved fuld Produktion kan producere disse til 4V2 £ Pr- Tons, medens et mindre, der arbejdede med halv Kraft, leverede dem til 6x/2 £ pr. Tons. Med Hensyn til Prispolitikken viste det sig, at det tyske Staal-