Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

53 forbund i 1904 solgte Staalblokke til Indlandet til en Pris, der var 2O°/0 højere end Eksportprisen; det klassiske Eksempel afgiver det tyske Traadstiftforbund, der i 1900 solgte 22,300 Tons med en Gevinst af 1180,000 Mark og eksporterede 19,500 Tons med et Tab af 860,000 Mark. De tyske Sukkerfabrikker solgte i 1901 Topsukker i Schweitz for 23 3/4 Mark og samtidigt i Tyskland for 38 x/3 Mark. I 1901 har vi en tysk indlands Sukker-Pris af over 56 Pf. og samtidig en Eksportpris paa Raasukker af 15 Pf.; Indlandsprisens 56 Pf. bestod da af 15 Pf. Markedspris, 20 Pf. Afgift og 21 Pf. Karteloverpris; selv om man for den indenland- ske Sukker maa gøre et Fradrag for Forskellen i Udgiften ved at fremstille Konsumsukker i Stedet for Raasukker, bliver alligevel Indlandsprisen 100 °/0 over Eksportprisen. I 1902 var den fran- ske Indlandspris 94 Ctm., Eksportprisen 22 Ctm. Indlandsprisen er for Raffinade, Eksportprisen for Raasukker. 48. Den nationale Fare: Helt uden Fare er denne Politik dog ikke: Rhinlandets Skibs- bygningsindustri er gaaet fra Tyskland til Holland, fordi Hollæn- derne kunde købs tyske Metalplader billigere end Tyskerne selv; i 1903 købte et engelsk Skibsværft sit Raamateriale fra Tyskland 30% under den tyske Indlandspris. Naar Sukkerprisen i England er x/3 af, hvad den er i Tyskland, er det intet Under, at England har faaet sig en stor Industri i de Fabrikater, hvori Sukker er indgaaet som en vigtig Raavare: Chokolade, Konfiture, Konserves, sødede Frugter, Marmelader, Cakes o. s. v. Efter at det tyske Kartel ved Brysselerkonventionens Ikrafttræden er sprængt og Kartelpræmien til Eksporten er bortfalden, har den tyske Søde- vareindustri faaet et nyt Opsving. Hvor Eksporten ikke besørgedes igennem et Fælleskontor, gav Kartellet direkte Eksportbonus til Fabrikkerne, eftersom de eks- porterede, oftest dog indenfor en vis Grændse for ikke at gøre Overproduktionen profitabel. 49. Kartellets Udvikling: Historisk er Raffinaderikartellet det ældste, rettet imod Raa- sukkerfabrikkerne; den Omstændighed, at disse kunde fremstille et lyst Konsumsukker, gjorde dog, at Raffinaderierne efterhaanden maatte slutte Overenskomst med Fabrikkerne, der paa mange Ste- der for at beskytte sig mod Raffinaderierne havde sluttet et Kartel