Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

54 imellem sig. Naar Raffinaderikartellerne var de stærkeste og de oprindelige, var Aarsagen den, at Raffinaderibeskyttelsen altid har været langt større end Raasukkerets; hvor der er Kartel, ser vi nu, at lyst Konsumsukker i Pris bestemmes af Raffinade og ikke af det nærmere beslægtede Raasukkers Pris. Vi har da ved Roesukkeret Udviklingen fra den spirende »entente«, »pool«en, Kartellet, Trusten til Fusionen: Overens- komsten kan gaa ud paa at begrændse Udbudet, begrændse Mar- kedet, bestemme Indlands- og Udlandspris, have fælles Indkøb og fælles Udsalg, at fordele Produktionen paa Fabrikkerne, baade i Mængde og i Art, bestemme sine Leverandørers Pris, Grosistavance og Arbejdsløn; Kartellet kan være mellem Raffinadører imod Raa- sukkerfabrikkerne mellem disse mod hine og mellem de tvende Led i Produktionen. Trusten kan iøvrigt ligesom Kartellet være en Organisation paa langs, d. v. s. mellem Producenter paa samme Trin paa Produktionsstigen og paa tværs, mellem Raffina- deri og Fabrikker. Vi skal nu gennemgaa de enkelte Landes Karteller og Truster; bortset fra den simple Overenskomst svinger da Sukkerproduk- tionens Organisation mellem de to Poler, Truster og Karteller, hvoraf Eksemplerne findes henholdsvis i »United States« og Tysk- land. B. 50. Tyskland: De tyske Raffinadører udnyttede ofte deres Toldbeskyttelse om end ikke fuldt ud, thi Konkurrencen mellem dem indbyrdes var til Tider ret voldsom og lempedes til andre Tider af en sim- pel Aftale (pool). I 1897 danner 50 Raffinaderier et Syndikat, hvis Effektivitet dog begrændsedes af, at en Del Raasukkerfabrik- ker direkte fremstillede en lys Konsumvare; i 1900 danner da de Fabrikker, der fremstiller Konsumsukker, og den Gruppe der frem- stiller Raasukker et Kartel, hvilke 400 Fabrikker igen slutter Kartelkontrakt med Raffinaderisyndikatet. Raasukkerfabrikanterne maa herefter ikke sælge Konsumsukker til indenlandske Handlende, og skal sælge al deres Raasukker til Raffinaderierne; disse skal betale Fabrikkerne Magdeburgernoteringen; hvis denne er under 25V2 Mark pr. 100 Kilo, skal Fabrikkerne have Forskellen mellem Magdeburgernoteringen og de 25% Mark; dog maa Forskellen ikke overstige 6 Mark 80 P£; desforuden skal Fabrikkerne have