Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Gy der svarer til Afgiften af andre Næringer, en Form for Arealskat, hvad den har været paa de vestindiske Øer, og endelig en Skat paa Jordmonopolet, der er hensigtsmæssig paa Tider, hvor Sukker- mængden er begrænset af Sted og Klima. Da Udførselstolden var og er lav, 5 å 10 % af Eksportværdien, og da den opkrævedes i de fleste Kolonier, havde den dels en ringe Indvirken paa euro- pæisk Sukkerpris og handicappede i alt Fald ikke den enkelte Koloni i Forhold til andre Kolonier. Det maa iøvrigt siges, at den Stat, der lægger en Udførselsafgift paa Varer, hvorpaa den har helt eller delvist Monopol, gør en saare klog Ting, idet man enten beskatter det hjemlige Monopol eller gennem Overvælt- ning af Skatten rammer udenlandske Forbrugere; social- og han- delspolitiske Fordele vinder man yderligere, hvis Varen er et Næ- ringsmiddel eller et Raastof; det kan maaske være, at den mis- kendte Eksporttold har nok saa mange gode Sider som Indførsels- tolden. Eksporttold vil yderligere foreligge i alle de Tilfælde, hvor man ikke ved en tilstrækkelig »Drawback« giver fuld Erstatning for erlagt indenlandsk Afgift. Transitafgift paa Sukker hørte og- saa Merkantilismen til; den er bortfalden i alt Fald i sin direkte Form; erlagt Told betales tilbage ved Genudførsel; derimod vil Jærnbanefragter i visse Tilfælde endnu den Dag i Dag virke som Transittold. Eksporttolden eksisterede indtil 1899 paa Java som en Art omformet Grundafgift; den eksisterer endnu paa Antillerne, baade de danske og de engelske. Indirekte Eksporttold eksisterer ikke for Sukker, da man overalt giver »Drawback«, men vel, forsaa- vidt man ofte undlader at give Godtgørelse for Sødvarer, hvori beskattet Sukker er et Raastof. Indførselstolden var oprindelig ment som en Beskyttelse for Raffinaderierne; efterhaanden beskatter man ogsaa Raasukker, og Indførselstolden herpaa fa r herefter en stigende fiskal Interesse. Tolden erlægges efter Sukkerholdigheden saaledes, at der vil være forskellige Satser paa Sukker efter Lysheds- eller Polariseringsgrad. Tidligere var der en stor Forskel paa raffineret og uraffmeret Sukker, baade med Hensyn til Kvalitet og Produktionsudgifter. Tolden paa Raffinade og paa Raasukker sattes i et vist Forhold til hinanden, idet man gik ud fra, at 8 U Raasukker var lig 7 ‘tt Raffinade;