Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
samme Forhold som Indtægten. Og Sukker er i høj Grad en
Vare, hvor den velstillede Arbejders Forbrug ikke er meget langt
tilbage for den velstillede Middelstandsmands; derimod er inden-
for Arbejderklassen Sukkerforbruget i høj Grad afhængig af Ind-
tægten; medens en Byarbejder, der pr. voksent Familiemedlem
udgiver under 400 Kr., anvender 9 Kr. aarlig til Sukker pr. Ho-
ved, anvender den Arbejder, hvis Udgift pr. Familiemedlem er
over 400 Kr., c. n1^ Kr., og deler vi Arbejderklassen yderligere,
finder vi et Sukkerforbrug pr. Hoved med 6 å 7 Kr. som Mini-
mum og med det dobbelte for den mest velstillede Arbejdergruppe.
Sukkerskatten er da paa den ene Side fri for Kopskattens
Uhyrligheder; men den er ikke længere en Luksusskat og er
langt fra Indtægtsskattens Retfærdighed. Den maa iøvrigt bedøm-
mes som et Led i et helt System af Forbrugsskatter, hvor Fejlene
ved den ene Forbrugsskat afbalanceres af de gode Sider ved For-
brugsskat paa en anden Vare, der mere har Luksus’ens Karakter.
Og skal en Forbrugsskat skæppe i Kassen, maa den have et
bredt Forbrug som Basis; af den Grund vil Sukkeret næppe faa
Plads paa Toldrullens »frie Liste«. Skattens Hensigtsmæssighed
vil iøvrigt staa i Forhold til Skattens Højde (maalt efter Toldens
Højde); saa længe Publikum ikke reagerer mod Skatten ved at
indskrænke Forbruget, er Sukkerskatten taalelig.
En Sukkerbeskatning som Kontinentets, hvor Skatten naaede
til over 200 °/0 af Eksportværdien, tvang derimod Forbruget saa
stærkt ned, at Beviset faktisk er ført for de høje Satsers Uretfær-
dighed; den nugældende danske. Toldlovs 10 Øre pr. Kilo Raffi-
nade er rigelig (op mod 50 % af Hamburgs Eksportpris); dog
maa man huske, at for Konsumsukker, polariserende under 98 —
altsaa en i et bredt Lag brugt Kvalitet — er Tolden kun 6x/2 Øre
(eller 30 °/0 af Eksportværdien).
Den fiskale Nødvendighed sætter da — ogsaa med Hensyn til
Sukkerskatten — de Krav, den strænge Evnetheori stiller, i Kro-
gen. Fra Nyttetheoriens Stade kan Sukkerskatten i Lighed med
andre Skatter paa almindelige Forbrugsartikler derimod forsvares
under Henvisning til de Udgifter, Staten afholder til Fordel foi
et bredere Befolkningslag.
4. Eksporttold:
Toldafgiften vil være Sukkerafgiftens oprindelige Form. Som
Kolonial-Eksporttold kan den i sit Væsen være en Næringsafgift,