Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
68 samme Forhold som Indtægten. Og Sukker er i høj Grad en Vare, hvor den velstillede Arbejders Forbrug ikke er meget langt tilbage for den velstillede Middelstandsmands; derimod er inden- for Arbejderklassen Sukkerforbruget i høj Grad afhængig af Ind- tægten; medens en Byarbejder, der pr. voksent Familiemedlem udgiver under 400 Kr., anvender 9 Kr. aarlig til Sukker pr. Ho- ved, anvender den Arbejder, hvis Udgift pr. Familiemedlem er over 400 Kr., c. n1^ Kr., og deler vi Arbejderklassen yderligere, finder vi et Sukkerforbrug pr. Hoved med 6 å 7 Kr. som Mini- mum og med det dobbelte for den mest velstillede Arbejdergruppe. Sukkerskatten er da paa den ene Side fri for Kopskattens Uhyrligheder; men den er ikke længere en Luksusskat og er langt fra Indtægtsskattens Retfærdighed. Den maa iøvrigt bedøm- mes som et Led i et helt System af Forbrugsskatter, hvor Fejlene ved den ene Forbrugsskat afbalanceres af de gode Sider ved For- brugsskat paa en anden Vare, der mere har Luksus’ens Karakter. Og skal en Forbrugsskat skæppe i Kassen, maa den have et bredt Forbrug som Basis; af den Grund vil Sukkeret næppe faa Plads paa Toldrullens »frie Liste«. Skattens Hensigtsmæssighed vil iøvrigt staa i Forhold til Skattens Højde (maalt efter Toldens Højde); saa længe Publikum ikke reagerer mod Skatten ved at indskrænke Forbruget, er Sukkerskatten taalelig. En Sukkerbeskatning som Kontinentets, hvor Skatten naaede til over 200 °/0 af Eksportværdien, tvang derimod Forbruget saa stærkt ned, at Beviset faktisk er ført for de høje Satsers Uretfær- dighed; den nugældende danske. Toldlovs 10 Øre pr. Kilo Raffi- nade er rigelig (op mod 50 % af Hamburgs Eksportpris); dog maa man huske, at for Konsumsukker, polariserende under 98 — altsaa en i et bredt Lag brugt Kvalitet — er Tolden kun 6x/2 Øre (eller 30 °/0 af Eksportværdien). Den fiskale Nødvendighed sætter da — ogsaa med Hensyn til Sukkerskatten — de Krav, den strænge Evnetheori stiller, i Kro- gen. Fra Nyttetheoriens Stade kan Sukkerskatten i Lighed med andre Skatter paa almindelige Forbrugsartikler derimod forsvares under Henvisning til de Udgifter, Staten afholder til Fordel foi et bredere Befolkningslag. 4. Eksporttold: Toldafgiften vil være Sukkerafgiftens oprindelige Form. Som Kolonial-Eksporttold kan den i sit Væsen være en Næringsafgift,

Kartotekskort