Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

67 dukt være en for de europæiske Embedsmænd behageligere Form for en Skat paa Arealet. I et Land, der ikke er toldbeskyttet, vil en Skat paa indenlandsk Sukker, der er større end Tolden, være enten en Skat paa Fabrikens Indtægt eller fra Fabriken væltes over paa Roedyrkerne og i dette Tilfælde være en formummet Skat paa Sukkerarealet. Man indvende ikke, at en saadan Skat er urimelig, fordi den vil ødelægge Sukkerproduktionen i ved- kommende Land; negativ Beskyttelse ødelægger som bekendt ikke en Industri, eller i alt Fald ikke de Producenter, der staar højere end Gennemsnittet; den negative Beskyttelse er ensbetydende med en Forøgelse af Produktionsomkostningerne, som nogle Virksom- heder kan bære, andre ikke, alt eftersom de har en større eller mindre Differentialrente at falde tilbage paa. Vi har fra Sverrig et Eksempel paa, at Fabrikkerne væltede en Forhøjelse af den indenlandske Afgift over paa Roedyrkerne, paa Sukkerarealet altsaa. e) Men i langt de fleste Tilfælde vil Sukkerskatten baade i sin Hensigt og i sin Virken være en Skat paa Forbruget eller, om man vil, paa den ringe Del af sin Indtægt, Borgeren anvender til Køb af Sukker; det er da som Forbrugsskat, at Sukkerskatten skal bedømmes. 3. Sukkerskattens Hensigtsmæssighed: Som en isoleret Forbrugsskat opfylder den ikke de strænge Retfærdighedskrav, idet Sukkerforbruget — og dermed Skatten — ikke vokser i Forhold til Indtægten. Sammen med Kaffe og The dækker Sukkeret i vore Dage et bredt Forbrug; efter Macke- prang’s Opgørelse vil, naar de daarligst stillede Arbejdere anvender 10 Kr. til Sukker, en velstillet Middelstandsmand ikke anvende det dobbelte; en 4 Gange saa stor Udgift til Kost (pr. Hoved) er næppe mere end et dobbelt saa stort Sukkerforbrug, og vi véd tilmed, at efter Engel’s Lov anvender man en forholdsvis ringere Del af sin Indtægt til Kostudgifter, jo større Indtægten er. (Efter Mackeprang’s Opgørelse vil man med en samlet Aarsudgift af 1400 Kr. anvende pr. voksen Mand i Familien 20 °/0 af Udgiften til Fødevarer, med en Indtægt af 2500 Kr. 10%, med en Indtægt af 6000 Kr. 7 %, med en Indtægt af 12,000 Kr. c. 5 °/o °« s- v-) En Skat paa de almindelige Fødevarer er — naar bortses fra Korn, Kød, Fedt og Smør — ganske vist ikke en Kopskat, idet Forbruget stiger med Indtægten, men Forbruget stiger ikke i 5