Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

83 15- Udbytte- eller Produkt-(Fabrikats-)beskatning: Den eneste nu eksisterende Form for Sukkerbeskatning er en Skat paa det færdige Produkt, enten paa Raasukkeret, naar der forlader Fabriken, eller paa Sukkeret, naar det som Konsumsukker eller i rafineret Tilstand gaar ud i Forbruget. Opkrævningen nødvendiggør Toldopsyn og Bogkontrol under Kampagnen; det er upraktisk at opkræve Skatten i Raffinaderierne, idet man sparer Kontrol med disse sidste, naar Raffinaderiernes Raamateriale altid i Forvejen er afgifts- eller toldberigtiget. Sukkeret beskattes som ved Tolden efter Sukkerholdigheden, maalt ved Lysheden. Man er nu gaaet over til at polarisere Sukkeret og har forladt Amster- dammerskalaen, fordi det er muligt at fremstille Sukker, der er lidet sukkerholdigt og dog tilstrækkeligt lyst, og Skatten derfor ikke ved Amsterdammerskalaen kommer til at svare til den virke- lige Sukkerholdighed. Udbytteskatten giver ingen dulgt Produktionspræmie og har som saadan kun faa Incidenser; vil man beskytte indenlandsk Sukkerindustri, maa man jo gøre det aabent ved at sætte en paa- pegelig Forskel mellem Told og Afgift. En ikke ønsket Beskyt- telse kan dog indsnige sig ved Uagtsomhed, naar man ikke paaser,, at de Lyshedsklasser, hvorefter Tolden sættes, er de samme som dem, hvorefter Afgiften sættes. Dette var efter 1877 som bekendt ikke Tilfældet i Danmark, idet Amsterdammerskalaens Nr. 18,1 til 19 m. H. t. Told regnedes for lyst, m. H. t. Afgift som mørkt Sukker. Udbytteskatten paavirker ikke Fabrikanternes Valg af Beliggen- hed, Produktionsmethode eller Arten af Sukkerroer, ej heller be- gunstiger den direkte de store Fabrikker eller forcerer deres Rendement frem; men, medens Materialskatten erlægges efter de mindre Fabrikkers Kapacitet, saaledes, at de mindre kan bestaa og de store tjener en Differentialrente, vil Udbytteskatten, særlig naar den er lige saa høj som Tolden, være lagt efter de gode Fabrik- kers Kapacitet; saaledes kan man sige, at Udbytteskatten virker forstærkende paa Maskinteknikens almindelige Tendens: at forcere Stordriften paa Smaadriftens Bekostning. Dette skyldes imidlertid ikke Skattereformen, men kun den Omstændighed, at Material- skatten faktisk lægges efter de daarligere og Udbytteskatten efter de bedre Fabrikkers Rendement. Udbytteskatten er af forholdsvis ny Dato, i Østrig indførtes den 1888, i Rusland 1881, i Frankrig, i Holland og Belgien 1903, 6*