Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
82 sionsapparater (hvori Saften udpresses), Inddampningsapparaterne, Filterpresserne, Kogekedlerne eller Centrifugerne. Skatten vil næsten altid være beregnet efter Rumindholdet af det Apparat, hvori Saften udvindes, saaledes at Skatteenheden bliver et Produkt af Rumindholdet og Tiden, hvori Apparatet brugtes; straks søgte Fabrikkerne at gøre Apparaternes Rumfang saa ringe som muligt, og at forkorte den Tid, hvori Udpresningsprocessen varede, for at gøre Skattens Faktorer saa smaa som muligt; ved nogle rus- siske Fabrikker opnaaede man ved saadanne Finesser, at kun af Produktionen blev beskattet; man føjede derfor til Rumindhol- det og Tiden et Par Faktorer, Præstationsevnen og Antallet af Gange, Apparatet fik Paafyldning af Roer. Det saaledes udfundne Karrum var beregnet i Forhold til en vis Vægtmængde Roer; atter her fik vi saaledes som Skattebasis en beregnet legal Ud- vinding af Sukker i Stedet for den virkelige — med denne Udreg- nings Følge af Skattefrihed for en Del af Produktionen, hvad der igen i Ly af en Indførselstold omformedes til en Produktions- og Eksportpræmie. Fabrikkerne blev interesserede i at faa Roer, som i For- hold til deres Sukkerindhold tog et Minimum af Rum op. I Rusland, hvor man før 1881 havde Karrumsbeskatning, og i Østrig, hvor man i 1865 afløste Roeskatten med denne Skatte- form for at bibeholde den til 1888, har man anvendt store Kapi- taler, ikke saa meget paa Forbedring af den Teknik, der pro- duktionsmæssigt var berettiget, som paa kostbare, skattebesparende Indretninger, der kunde tjene til at omgaa Loven. Denne saakaldte Pauschalskat fik altsaa en daarlig Indflydelse ved at lede Fabriken i en gal Retning. Man vil forstaa det af følgende Taleksempel: Hvis jeg anvender saa megen Kapital, at Rente- og Amortisationskvoten for en vis Sukkermængde er 10 Kr. og Skatten er 10 Kr., andrager de tvende Udgifter 20 Kr.; hvis jeg nu ved at an- vende en i sig selv uhensigtsmæssig Teknik, som faar Rente- og Amortisationskvoten op til 13, er dette alligevel fordelagtigt for mig (men ikke for Samfundet), naar jeg derved kan smyge saa megen Skat fra mig, at min Skat kun bliver 5 Kr. Nuvel, Pauschal- (Karrums-) Skatten virkede paa denne Vis — et saare uheldigt Incidens, Den tilfældige i Systemet liggende Produktions- præmie er iøvrigt ogsaa større ved Karrumsbeskatningen end ved nogen anden Skatteform.

Kartotekskort