Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

8i i 3. Saftskatten: For at undgaa nogle af Uretfærdighederne ved Afgiften, sat efter Roemængden, har man beskattet den af Roen udpressede Saft efter dennes specifike Vægtfylde, konstateret med et Densi- meter, et Instrument, der med rent Vand og 15 Grader Celcius Varme som Udgangspunkt er graderet saaledes, at hver Gradtalt viser en vis Vægtfylde; for hver Grad som Densimetret udviser udover sit Nulpunkt, faas af en vis Mængde Saft en given Mængde Sukker; man maaler altsaa Saftens Sukkerholdighed, ud- finder dens Rendement; Methoden er ikke helt paalidelig, fordi ikke blot de i Saften opløste Sukkere, men ogsaa de deri værende Salte forøger Vægtfylden; man kan ogsaa ved en særlig Proces faa Saften til at vise en mindre Vægtfylde end den burde have efter sin Sukkerholdighed; Kontrollen er tilmed dyr og vanskelig. Saftskatten har været brugt i Holland til 1897, i Belgien og Italien indtil 1903 og i Frankrig til 1884. Som ved Materialskatten løb det faktiske Rendement foran det legale; i Holland viste det sig, at 2O°/0 af det producerede Sukker unddrog sig Afgift; i Belgien antog man i 1865, at man af hver Hektoliter Saft vilde faa 1500 Gram Sukker for hver Tætheds- grad; man fik faktisk over 2000 Gram. I Frankrig havde man oprindelig slet ikke ønsket denne her- ved opstaaede Beskyttelse og havde derfor lagt en Tillægsafgift for den Sukkermængde, der var frembragt af Saften udover det legale Rendement. Gaar Loven ud fra, at Saften indeholder 80 °/0 Suk- ker, men den dog indeholder 85 °/0, efterbeskattes de 5 °/0 ved en Udbytteskat. Saftskatten opfordrer ikke Fabriken til saa fuldkomne Diffusionsapparater som Roeskatten, men kræver til Gengæld nok saa gode Pander og Centrifuger; den har iøvrigt de fleste af Ma- terialskattens Incidenser med Hensyn til Beskyttelse, Eksportpræ- mie og Teknik og følger dens Omvæltningsregler; med Hensyn til Sukkerroen opfordrer Saftskatten ikke særlig til Dyrkning af stærkt sukkerholdige Roearter, udover hvad der ellers er teknisk fordelagtigst for Fabriken. 14. Karrumsbeskatning: Som ved Brændevin beskatter man ogsaa Sukker ikke blot efter Materiale, men ogsaa efter de af Fabriken brugte Redskaber; Karrumbeskatning forholder sig til Roeskat som Plovskatten til Hartkornskatten. Redskaberne kan være Udpresnings- eller Diffu- Birck: Sukkerets Historie. 6