Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
too Kilo Roer giver, hvis Rendementet er 81/2, en Skat af 12 Øre pr. Kilo Sukker; hvis Rendementet er i2ll2, da 8 Øre pr. Kg., og hvis Rendementet er 20, da 5 Øre pr. Kg. Hvis man vil undgaa negativ Beskyttelse og Tolden er 12 Øre pr. Kg. Sukker, maa man beregne Sukkerafgiften efter de ringere Fabrikker in casu: den Fabrik, hvis Rendement er 8l/2. Tager vi den Fabrik, hvis Rendement er i21/2, betaler den for 100 Kg. Roer 1 Kr., d. v. s. den betaler kun Skat af de &l2 Kilo Sukker, den faar ud af Roen, og har saaledes de 4 Kilo skattefri, eller, om man vil, betaler kun 8 Øre pr. Kg. Sukker, 4 Øre mindre end Tolden og altsaa mindre end Afgiften af udenlandsk Sukker og af den rin- gere Fabriks Produkt. Jo højere Fabrikken kan sætte sit Rende- ment, des større hliver den Præmie (Produktionsbonus), den faar for hver produceret Kilo Sukker, en Præmie, Forbrugerne direkte betaler Fabriken. Hvorledes denne Produktionspræmie omformes til en Eksport- præmie, skal vi senere se. Materialskatten har været en Pigkæp i Sukkerproduktionens Nakke, den har fremmet Storbedrifterne; paa den anden Side har den ført Europa ind paa en kunstig Sukkerpolitiks Skraaplan, og den har til en vis Grad været en Uretfærdighed mod de mindre Bedrifter, som den dog paa den anden Side har givet al Respit. Roeskatten herskede i Tyskland fra 1840—91, i Østrig 1850— 65; i Frankrig gik man fra en faktisk Udbytteskat i 1884 over til Roeskatten, som man bibeholdt indtil 1903, idet man dog i 1891 saa sig nødt til at lægge en lavere Tillægsskat paa, hvad der pro- duceredes udover det legale Rendement; Sverrig har anvendt Roeskatten fra 1873 til 1906; endelig har Rusland for længe siden gjort et Forsøg med den for atter at opgive den; nu er den op- givet overalt. Denne Skatteform har sin egen Dødsspire i sig; da det virke- lige Rendement stadig løb foran det legale (det Sukkerudbytte, Loven gik ud fra som det normale), forøgedes Beskyttelsen stadig; man blev derfor tvungen til atter og atter enten at forhøje det legale Rendement eller at lægge Skat paa den Del af Produk- tionen, der overskred den ved Loven forudsatte Produktion, saa- ledes at naar det legale Rendement er 10, men det virkelige 12, Fabriken ikke blot betaler 1 Kr. pr. 100 Kg. Roer, men en ekstra Afgift af 10 Øre for de to overskydende Kilo Sukker; men her- med er Materialskatten faktisk bleven en Udbytteskat.

Kartotekskort