Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

73 rammes af en Skat; hvis man ønsker en Afgift af 10 Øre pr. Kg. Sukker og Rendementet er 10, maa Skatten paa 100 Kg Roer følgelig blive io X 10 __ = i Kr. Opkrævningen nødvendiggør Toldopsyn paa Saftstationen. Roeskatten udredes af Fabriken; den vil kun undtagelsesvis og for en ringe Del blive tilbagevæltet paa Dyrkerne; der er dog Eksempler paa, at en Forhøjelse af Roeskatten er bleven kastet tilbage paa Dyrkerne, færre paa, at en Nedsættelse af Roeskatten er kommen disse til Gode. For Fabrikkerne indgaar Roeskatten som et Led i deres Produktionsomkostninger, der virker ind paa den Maksimalpris, de kan give for deres Raastoffer; da Fabrikkerne i Regelen staar i Monopolstilling overfor deres Dyrkere, er Maksi- malprisen ikke ensbetydende med den Pris, de virkelig giver dem. Roeskatten er rig paa Incidenser; da Skatten af 100 Kilo Roer er ens, enten Fabrikanten faar 10 eller 15 Kilo Sukker ud af Roerne, vil denne se sin Fordel i at presse det mest mulige Sukker ud af Roen; i første Række vil Fabrikanten forlange- Roer, der er stærkt sukkerholdige og som har færrest af de Stoffer, der hindrer Sukkerudvindingen; dette Krav stiller Fabriken op imod Roedyrkerens Ønske om størst muligt Mængdeudbytte af Roerne. Fabriken er ogsaa opfordret til at anvende de bedst mulige Redskaber, atter med det største Sukkerudbytte for Øje, og uden Hensyn til, at Fabriken maaske paa Grund af Apparaters. Kostbarhed og Kulforbruget vilde foretrække andre Apparater. Endelig gælder det for Fabriken, naar Saften er udvunden, at faa- saa meget Sukker ud af denne som muligt ved at fremstille et andet og tredje Produkt ved en for Landbruget lidet heldig forceret Sukkerudvinding af Melassen. Roeskatten virker altsaa til, at de bearbejdede Roer giver et Maksimum af Sukker og et Minimum af Affald og Biprodukter, selv om det uden Roeskat vilde være fordelagtigst — og nationaløkonomisk maaske ogsaa var mest for- delagtigt — at anvende andre Sorter Roer, andre Apparater, og at undlade den stærke Sukkerudvinding af Melassen. Materialskatten menes at bevirke, at Fabrikkerne anlægges, hvor Roerne er mest sukkerholdige, saaledes at andre Elementer, saasom Adgang til Vandkraft og Transportlethed, bortelimineres ved Bedømmelsen af, hvor Fabriken skal anlægges. Materialskatten medfører, hvad enten man vil det eller ej, en Beskyttelse ved indirekte at give en Præmie til de Fabrikker, der faar deres Rendement dreven højest op. En Afgift af 1 Kr. pr.