Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
som Arealskat, svare til c. 90 Kr. pr. Td. Land; i Øjeblikket faar
vore Roedyrkere for deres Høst c. 200 Kr. = 4~ 100 Kr. som
Overpris pr. Td. Land; skulde vor Sukkerafgift ophæves og er-
stattes med en Skat af 90 Kr. pr. Tønde sukkerdyrket Land,
maatte Roeprisen forhøjes betydelig, idet Bruttoindtægten pr. Td.
Land vilde synke til 300 -H 90 = 210 Kr., hvad der næppe vilde
levne samme Profit for Roedyrkning som for anden Dyrkning.
Hvis nu den danske Roepris var trykket ned til det absolutte
Ligevægtspunkt, hvor en Forringelse i Roeprisen vilde føre til
Opgivelse af Roedyrkning, vilde hele Arealskatten blive væltet
over paa Fabrikkerne i Form af højere Roepris. Rent teoretisk
set, maa — hvis Arealet ikke skcil indskrænkes Are<ilska.tten
overvæltes; praktisk set vil den, der udreder Skatten i første Om-
gang, imidlertid altid have nogen Vanskelighed ved at kaste den
fra sig, naar han staar overfor en Institution, der er Monopolist,
ikke blot som Sælger af den færdige, men ogsaa som Køber af
Raavaren. Grundprisen er imidlertid saa lav, at Sandsynligheden
taler for hel Overvæltning o: i det givne Eksempel 30 Øre pr.
Centner Roer. I Sverrig er Grundprisen saa høj, at der er Mu-
lighed for, at Roeprisen vilde stige med et Beløb, der var mindre
end Skatten.
Blandt Arealskattens Incidenser maa nævnes den, at Dyrkeren
vilde blive mere omhyggelig med de Arealer, han besaaede med
Sukkerroer, og at ikke blot Fabriken, men ogsaa hans egne In-
teresse vilde opfordre ham til at forædle Roearten, saaledes at
denne Skatteform i Modsætning til alle andre Former i denne
Henseende vilde gøre hans og Fabrikens Interesse identisk.
Til Bedømmelse af Overvæltningsreglerne maa iøvrigt tjene, at
Fabrikens Efterspørgselspris paa Roer vil være afhængig af de to
Faktorer, Sukkerprisen og Omdannelsesudgifterne, hvori de af Fa-
briken udredede Skatter vil indgaa, medens Dyrkers-Tilbudspris er
en Substitutionspris, o: Nettoudbyttet ved et Skifte, hvori Sukker-
roen ikke er et Led. Denne Tilbudspris, der iøvrigt vil være for-
skellig for de forskellige Dyrkere (formentlig dog ret ens paa
samme Egn), maa i Tilfælde af Arealskatten forhøjes med den
særlige Skat pea Sukkerarealerne.
12. Roe- eller Materialskatten:
Lægger vi Skatten et Trin længere henne 1 Produktionen,
træffer den Roen; hvert Centner Roer, der gaar ind i Fabriken,