Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Kapitel VIII . Former for den indenlandske Afgift. 10. Indirekte Methoder: Da Sukkerroen i den første Trediedel af det nittende Aarhun- drede bliver Sukkerrørets Konkurrent, vender Finansministerne i Angst for den Nedgang i Toldindtægten, som Forbruget af det hjemlige Roesukker maa medføre, sig til den indenlandske Afgift. Indirekte kan man beskatte Roesukkeret ved at beskatte Raa- og Hjælpestofferne; Kul- og Maskintolden virker saaledes paa Mauri- tius som en Art Afgift af Sukkerproduktionen. En anden Form for en indirekte Sukkerafgift er en Skat paa Vandrearbejdere, en Skat, der vilde forøge Dyrkernes Produktions- udgifter; denne Skat maatte blive næsten lige saa høj som Arbejds- lønnen for at svare til blot en moderat Sukkerafgift; er Skatten paa Vandrearbejdere derimod lav, f. Eks. 50 Kr. pr. Hoved for en Sæson, vil den næppe kunne væltes over paa Fabrikken, men vil formentlig blot indskrænke Anvendelsen af Vandrearbejderne; — en saadan Skat vilde virke uretfærdigt, fordi ikke alle Roedyrkere i samme Grad bruger fremmed Arbejdskraft. 1 i. Arealskatten opkræves endnu i mange af Asiens sukkerdyrkende Egne, hvor iøvrigt Høvdingens privatretlige Landgilde og offentligretlige Skattepenge er vanskelige at adskille. Begrebsmæssigt er der intet i Vejen for ogsaa i Europa at lægge en særlig Skat paa Sukkerarealet. Denne Skat vil blive er- lagt afjordens Ejer eller Bruger; med et Gennemsnitsudbytte af 600 Ctr. Roer pr. Hektar og et Rendement af 12 vilde en Suk- kerafgift af 5 Øre pr. Kilo Sukker, naar den skulde opkræves