Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

94 skatten; naar Forskellen mellem Told og Afgift i Sverig paa Raa- sukker er ii3/4 Øre før og efter i9o6, betyder disse ii3/4 Øre før 1906 mindst en 2$ % større Beskyttelse end efter 1906, fordi Sverig først i dette Aar forlod Materialskatten. I 1909 er Raa- sukkerbeskytteisen 10 Øre, og Forskellen mellem Told paa lyst Sukker og Raasukkerafgiften 15 Øre. Sammenlignet med Beskyttelsen i det øvrige Europa har Dan- mark aldrig haft en høj Beskyttelse paa Raasukker; Forskellen mellem Told og Afgift var P/2 Øre pr. Kilo til 1909 og er nu nedsat til knapt 1 Øre; den væsentligste Beskyttelse har ligget paa Raffinade og særlig paa lyst Konsumsukker. United States fik 1890 en Beskyttelse af 11 Øre pr. Kilo Raffinade; Beskyttelsen af Raa- sukker er ligegyldig, fordi saa meget Raasukker indføres toldfrit. Holland havde, saa længe den anvendte Saftskatten en stor Beskyt- telse; fra 1897 er Told og Afgift lige høje; i Belgien var i 1865 Told -4- Afgift = 6 Francs, en Beskyttelse som Afgiftens Form som Saftskat fordoblede. Den monstrøse Beskyttelse har vi i Spanien (60 Francs pr. 100 Kilo) og Italien hvor indtil 1903 en Nominelbeskyttelse af op mod 30 Francs paa Grund af Saftskatten blev til 40 og 50 Francs. Bulgarien har en Told af 20 °/0 af Værdien, en Produktions- præmie og Fragtsubvention, der fuldt ud omformes til Beskyttelse,, fordi der ingen indenlandsk Afgift er. I Tyskland var Beskyttelsen fra 1891 18, fra 1896 20 Mark; i Østrig var Beskyttelsen 11 Gylden efter 1888, i Rusland var 1 1881 Beskyttelsen for Raa- sukker 131/2 Mark og mere end dobbelt saa høj for Raffinade, mel- lem 1895 og 1903 var Beskyttelsen ca. 8 Kr.; nu er den lidt over 7 Kr. pr. 100 Kilo. Den franske Beskyttelse er ikke saa lige til; indtil 1884 var det væsentlig Raffinaderi, der fik en stor Beskyttelse; fra 1884 fik Raasukkeret gennem Materialskatten en Beskyttelse, der indtil 1887 androg op til 15 Francs pr. 100 Kilo; omkring 1900 bestaar Beskyttelsen i, at medens 70 % af Produk- tionen betaler 60 Francs, betaler 30 % en mindre Sats, nogen 30 og andet 45 Francs. Medens M. Guyot benægter, at de franske Raffinaderier efter 1897 havde en Beskyttelse, udover den, de kunde skaffe sig ved. deres Forbindelser ved Raafabrikkerne, har jeg andet Steds set en Opgørelse, hvorefter Raffinaderiernes Fortjeneste var 9 Franc pr. 100 Kilo, hvoraf Halvdelen slugtes af Raffineringsudgifterne.