Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

95 Den franske Beskyttelse var i Virkeligheden større, fordi der paa Roesukker var en Tillægstold af 16 Francs, naar det er raffi- neret, og en forholdsvis Tillægstold paa Raasukker; Forskellen mellem fransk Indlandsk- og Eksportpris var 1901—02 73 Francs^ eller nær op til Tolden paa Roesukker; i 1898—1900 var Vær- dien af den franske Produktionspræmie anslaaet til 70 Mill. Francs aarlig; Lembcke opgør Tabet for de svenke Forbrugere i de 12 Aar fra 1890—1902 til 120 Mill. Kr. nominelt, muligvis mere,, fordi Afgiften er beregnet efter et for lavt legalt Rendement; i Frankrig anslaas Værdien af Produktionspræmien fra 1884—1902. til 50 Mill. Francs aarlig eller i Løbet af 18 Aar ca. 900 Mill. Francs. Hvor meget man har benyttet af denne Beskyttelse, vil frem- gaa af den i fjerde Bog citerede Prisstatistik. Fra 1897—1903. har man ofte naaet op til den yderste Margen. Over en Bank kan det siges at indtil 1903 var Beskyttelsen op mod Halvdelen af Toldens Beløb, — altsaa varierende fra 50 til over 100 % af Værdien. Denne Beskyttelse reducerede Brusselerkonventionen til om- kring 20 °/0 af Værdien.