Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
HEDESELSKABETS VENNER 97 Og der kom andre betydningsfulde Bevillinger til, fra 1889 til Indkjøb af nye Plantagearealer og fra 1890 til Mosekulturer, Bevillinger, der i 1894 ud- gjorde henholdsvis 20,000 og 16,000 Kr,, ikke at tale om at Staten efter særlig Ansøgning i 1892 havde bevilget Selskabet 24,000 Kr. til Kjøbet af Pontoppidans Mosestation og i 1893 10,000 Kr. til Kjøb af Mosespor, Staten var ikke karrig. Men det er herefter dog forstaaeligt, at der i Rigsdagen, samtidig med at Sel- skabet, som ovenfor nævnt, ansøgte om Statstilskudets væsentlige Forøgelse, frem- kom Tanker om, at det kunde være rigtigt, at der fra Statens Side førtes et Tilsyn med Anvendelsen af de stigende Tilskud. Folketingets Finanslovudvalg foreslaar, at der bevilges 2000 Kr, til et saadant Tilsyn, hvad Indenrigsministeren dog stiller sig uvilligt til. Han betragter et stadigt Tilsyn som „en uhensigtsmæssig Foran- staltning", der vil gjore et pinligt Indtryk overfor „den Avtoritet, den begrundede Tillid, som dette Selskab i det Hele nyder, i hele Folket kan jeg gjærne sige", og Folketingsmanden for Lemvig, Gaardejer C. P, Aaberg slutter sig hertil, idet han tilfojer, „naar den højtærede Minister har Midler til engang imellem, naar han finder det nødvendigt, at sende Mænd ud for at undersøge og paase, hvor- ledes Selskabet ledes, maa dette i alle Tilfælde være tilstrækkeligt". Alligevel vedtoges den foreslaaede Bevilling, der derefter vedblev. Forstdocent P. E. Muller, Forstraad F, Bang og Skovrider O, L. V. Haxthausen kom til at afgive en Be- tænkning, og saa blev Statsskovrider V. Fabricius Ministeriets Tilsynshavende ved de under Hedeselskabet sorterende Fredskovsplantager. Naar Folketingsmand C, P. Aaberg ovenfor er nævnt, skal her gjores op- mærksom paa, at hans Tale i Folketinget om Fredskovsforpligtelsen fik en ikke ringe Betydning. Han udtalte bl. A., at den Erstatning, der burde ydes de Plan- tageejere, der gik ind paa at overtage Fredskovsforpligtelse, maatte blive „omtrent en Fjerdedel af de [aarlige] Udgifter, som det vil medføre at faa vedkommende Areal tilplantet og tilkultiveret“ som Aarstilskud, saaledes som det ogsaa i Almindelighed blev. Det var forøvrigt ikke alene Aaberg, der stærkt talte Hedeselskabets Sag; det gjorde ogsaa Lærer Thomas Nielsen, hvad der skal lægges Mærke til, da han ikke fra først havde set paa Selskabet med helt gun- stige Ojne, Det var ham, der i 1873 havde troet at maatte paatale de Sand- udskylninger, som Hedeselskabet skulde have foraarsaget til Skade for de paa- gjældende Lodsejere, Aaberg var imidlertid den af disse To, der fik storst Betydning for Selskabet, I 1886 blev han Medlem af dets Repræsentantskab, og han synes som saadan bl. A. at have opfordret til, at Selskabet skulde søge 13