Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
98 HEDESELSKABETS VENNER stadig voxende Beløb til Indkjøb af nye Hedearealer og til Fordeling mellem Plantagerne med Fredskovsforpligtelse. I saa Henseende kan her henvises til hans Udtalelser paa Repræsentantskabsmøderne i 1889 og 1892, Til nærmere Præcisering af Hedeselskabets Forhold til Staten skal her endnu fremdrages en Sætning i dets Andragende af 4, Juli 1889 angaaende et voxende Tilskud navnlig til Indkjøb af nye Hedearealer, Det henleder her Opmærksom- heden paa, „at Hedeselskabet ifølge Gavebrev af 6. Januar 1884 har indsat Staten til Arving af alle sine Ejendomme, samt at Selskabet ikke agter at sælge eller pantsætte nogen af dets Ejendomme, udover hvad de alt ere pantsatte, uden Ministeriets Samtykke". Efter en Beslutning paa et forudgaaede Repræ- sentantmøde havde Selskabet den 16, Avgust 1883 tilskrevet Ministeriet, at det var sindet at udfærdige en Dispositionsakt for det Tilfælde, at det en Gang maatte opløse sig, hvorefter Staten skulde være dets Arving, Derved kunde Selskabet efter en Opløsning vedblive at gjore Nytte for Hedesagen; naar det var Ejer af forskjellige Ejendomme, var det kun for at benytte dem dels som Forsøgsstationer, dels som Øvelsesplads for sit Plantnings- og Engvandingsper- sonale, „ikke, hvad der oftere fejlagtigt har været antaget, for at samle storre Ejendomme til Medlemmerne,“ Efter nogen Forhandling kom herefter det for- nødne Gavebrev i Stand med Underskrift af de tre Bestyrelsesmedlemmer og af ikke mindre end 23 Repræsentanter. Det var i det Hele en Tanke, som Dalgas gjentagne Gange kom tilbage til, at det var Staten, der burde fortsætte, hvad Hedeselskabet havde begyndt, I sin Afhandling „Fortids- og Fremtids- Skove i Jyllands Hedeegne" (1885) siger han, at Hedeselskabet ikke kan vare evigt, at den Tid vilde komme, da det maatte afløses af noget Andet, og at dette Andet maatte være Staten, og ved Selskabets Jubilæum i 1891 udtalte han bl, A. som sin „ringe Formening", at det vilde blive til Gavn for Landet, om der itide arbejdedes paa, atal Hedeplantning, altsaa baade Statsplantagerne, der sorterede under Finansministeriet, Klitplantagerne, der sorterede under In- denrigsministeriet, og Hedeselskabets Plantager ligesom Tilsynet med de private Plantager og med Virksomheden i de efterhaanden opstaaede 40 Have- og Plantningsforeninger lidt efter lidt samledes paa een Haand under Indenrigs- ministeriet. Som særlige Henvendelser til Staten fra Hedeselskabet skal her endnu nævnes, at det i December 1866 indsendte en Indstilling til Indenrigsministeriet om Ændringer i et Rigsdagen forelagt Vejlovforslag („Det nye Vejlovudkast i sit