Det Danske Hedeselskab 1866-1916

DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE 109 Dalgas skrev let, men hvor hurtigt han end kunde arbejde med Pennen i Haan- den, gik det ikke ud over Grundigheden. Han havde Respekt for de Fag, han vilde nyttiggjore. Man kan bL A, se det, af hvad han en Gang i 1881 skriver om det kemiske Studium til Sonnen Christian, der efter at være bleven Student studerede ved Landbohojskolen i Kjøbenhavn, Idet han anbefaler ham at dyrke Kemien alvorligt, tilfojer han; „Uden kemisk Viden kommer man næppe ret vidt i Agerbrugs- og Skovbrugslæren, Stoffernes indbyrdes Forhold til hinanden frembyde det ene mere interessante Fænomen end det andet. Gjennem disse faar man ret Ojet op for Naturlovenes Mangfoldighed og Ubøjelighed, for deres Guddommelighed. “ Hvad Dalgas af al sin Magt vilde, var at oplyse, belære, vække Interesse, han vilde søge at give Alle den samme levende Interesse for Hedens Opdyrk- ning, som han selv havde. Derfor kom han i Tidsskriftet til at omhandle en Række forskjellige Omraader, der alle sigtede til dette Maal, Sandagerbruget, Gjødningsforhold, Mosekulturer osv, osv. Plantningssagen var og blev for ham dog det Vigtigste, han siger en Gang: „Hedesagens Kjærne staar og falder med Interessen for Hedeplantning", og det kan da ogsaa ses, at han stadigt har søgt at følge med i de tilsvarende Forhold i andre Lande. En Række Artikler fra hans Haand viser det, saaledes: om Skovforholdene i Finland, i de nordameri- kanske Stater, i Jylland sammenlignede med Udlandets navnlig Elsas-Lotringens (alle disse Artikler kom i 1881), om Skovforholdene i de evropæiske Alpelande navnlig Schweitz (1883), om Nordlands Rødgraner (1884), om Hedeplantningen i Tyskland (1885), om Skovfyrren og Rødgranen fra Nordland samt Lærken fra Alperne (1888), om Skovene i Norge (1892) osv. Der er i det Hele en ganske rig Afvexling i Tidsskriftets Stof; der er ogsaa Artikler, skjondt ikke mange, fra hans Medarbejdere, f. Ex. fra Ingeniør Bronsted, Skovrider Fritz og Skov- rider Johansen, men — karakteristisk nok — polemiske Artikler vilde han ikke have. Han siger det selv en Gang i 1887. I en Artikel „Nye Undersøgelser om Bjergfyrren" havde han gjengivet Hoved- punkterne i Kammerherre, Overførsler P. E, Mullers i „Tidsskrift for Skovbrug" meddelte Resultater af en Undersøgelse af Bjergfyrbevoxningerne i deres Hjem- stavn, et, som han siger, fortrinligt Arbejde, der indeholdt flere hidtil ukjendte, for Hedeplantningen vigtige Fakta om denne Træart. Nu gik det imidlertid saa- ledes, at inden Artiklen naaede at blive offentliggjort, bragte „Tidsskrift for Skovbrug" et Slutnings af snit, der med Hensyn til Beregningen af Nettoudbyttet