Det Danske Hedeselskab 1866-1916

110 DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE af Bjergfyrkulturer kom til et Resultat, der ikke stemmede med Hedeselskabets Erfaringer, og her er det da, at Dalgas i en Tilskrift siger, at da han ikke ønsker polemiske Artikler i Hedeselskabets Tidsskrift, vil han nojes med i Al- mindelighed at protestere, saa meget mere som Kammerherre Muller „ogsaa her kommer til det Resultat, at Bjergfyrrens Anvendelse er berettiget, og det er jo Hovedsagen". Kun een Gang findes der en Polemik i Tidsskriftet, og det er i 1892. Dalgas havde skrevet en Artikel: „Bor Gjødningen gaa tilvejrs eller bor den bruges i Marken ?“ Han gjorde i den gjældende, at Møddingernes og Ajlebeholdernes Ammoniak gik sørgeligt tilspilde for det danske Landbrug, og vilde hjælpe til, at de paagjældendc Forhold kunde bedres. Han siger paa sin sædvanlige ram- mende Maade: „Naar en Gaardejer af og til vilde brænde en Ti-Krone-Seddel for at fornøje sine egne og sine Omgivelsers Lugteorganer, vilde man naturligvis finde, at han hørte hjemme paa Bidstrup; men naar han i Løbet af et Aar lader mange Ti-Kroner gaa tilvejrs i Form af Ammoniakdampe, saa er han i de Flestes Ojne en meget fornuftig Mand“, hvorpaa Dalgas giver sin nærmere Begrundelse af, hvad han vil, og sine vejledende Anvisninger, Imod denne Artikel modtog han en Modartikel fra en Landbrugskandidat, og den optog han mærkeligt nok, rigtignok for i en Efterskrift kraftigt at fastholde, hvad han tidligere havde gjort gjældende. Naar Dalgas ikke vilde have polemiske Artikler i sit Tidsskrift, var det ikke, fordi han ikke kunde polemisere. Det kunde han fortræffeligt, hvad han f. Ex. viser i en Artikel i Berlingske Tidende for den 7, December 1878 „Hav- klitterne“, der er rettet imod en tidligere Artikel i samme Blad af Kammerherre Th, Thygeson, som havde følt sig ilde berort ved nogle Ytringer om Klitbeplant- ningen i et lille Skrift af Dalgas „Hederne i Danmark og deres Trækultivering, Til Brug ved Pariserudstillingen 1878.“ Grunden er sikkert snarere den, at der laa noget af en absolutistisk Herskernatur i ham; hvad han havde skrevet, havde han skrevet, det var det Rigtige, Absolutismen er jo aabenbart ogsaa den mest praktiske Regeringsform, naar man har den rette Mand til at udøve den. For Dalgas’ Vedkommende i saa Henseende kan her peges paa, at han fik hele Lan- dets Befolkning til at interessere sig for Hedesagen og vandt Hedeboernes ube- tingede Tillid. Paa disse Punkter var hans Ledelse af Hedeselskabet rent ud genial. Dalgas sad inde med en absolut Evne til at lede og styre, til at admini- strere og kommandere, han havde allerede vist det som Officer i Landets to