Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE 115 Brug for“, Naar han ved Siden heraf optraadte som privat Hededyrker, har det sikkert væsentlig været for Sagens, for Exemplets Skyld. Det var nu kun en kort Tid, han stod som Medejer af Hesselviggaard og Provsthuset, hans Stil- ling her var ligesom kun en Forberedelse til, at Hedeselskabet blev Ejer af disse Ejendomme, men anderledes med Hensyn til Ejendommene Hølund-Søgaard og Skovbjerg, her er han den vedblivende Ejer og Medejer, I sin Selvbiografi fra 1891 siger han, at han i de sidste 25 Aar ved de her nævnte Foretagender, naar samtlige Indtægter og Udgifter stilles imod hinanden, „Planteskolen Montana medregnet", har haft en kontant Udgift paa 10,140 Kr, eller 400 Kr, om Aaret, idet han dog strax tilføjer, at paa den anden Side svarede det, han ejede i Hø- lund-Søgaard og Skovbjerg, temmeligt nær til den nævnte Sum, hvorefter han mener at kunne slaa fast, at han Intetsomhelst har tjent ved Hedesagen, Det var da heller ikke det, han havde tragtet efter, men specielt med Hensyn til hans Villa og hans Planteskole har det sikkert lydt godt i hans Øre, at de hed Montana. Det mindede om de store Resultater, der var naaet ved hans lykke- lige Greb med Hensyn til Bjergfyrrens, Pinus montana's Indplantning mellem Hedens Graner. Naar den 28, Marts 1891 indtraf, vilde Hedeselskabet have bestaaet i 25 Aar, og man havde en rum Tid forud Opmærksomheden henvendt paa, at Jubilæet vilde komme. I 1889 foreslog Repræsentantskabets Formand, at Selskabet skulde bekoste en simpel Mindesten, og der blev i den Anledning nedsat et Udvalg be- staaende af Forslagsstilleren Etatsraad Bruun, Dalgas, Folketingsmand Aaberg og Mølleejer Mouritzen, Men det var forøvrigt det Eneste, der skete. En egentlig Fest vilde man ikke afholde den 28, Marts, Dagen skulde kun fejres ved Ud- givelsen af et beskedent Festskrift — det blev paa 20 Sider — og ved Ud- delingen af de officielle Udmærkelser, man haabede at kunne opnaa og ogsaa opnaaede til de tidligere nævnte fire Funktionærer; først til Repræsentantmødet den 15, Juli i Herning vilde der blive udsendt en Del Indbydelser, c. 100, og Mødet vilde blive sat i Forbindelse med Exkursioner til Plantagekomplexet Syd for Herning ligesom til Mosestationerne ved Birkebæk og Skovbjerg, Men det gik helt anderledes, og det viste sig, at Hyldesten samlede sig specielt om Dalgas, Han blev hyldet og atter hyldet, saaledes at han i sin Selvbiografi skriver: „Da jeg helst ønsker at leve i Stilhed og arbejde, har Jubilæet været alt Andet end en Fest for mig personlig; men det er soleklart, at det har gavnet Hedesel- skabet overmaade meget, at dettes Stilling i Samfundet nu er langt mere sikker 15*