Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE
115
Brug for“, Naar han ved Siden heraf optraadte som privat Hededyrker, har
det sikkert væsentlig været for Sagens, for Exemplets Skyld. Det var nu kun
en kort Tid, han stod som Medejer af Hesselviggaard og Provsthuset, hans Stil-
ling her var ligesom kun en Forberedelse til, at Hedeselskabet blev Ejer af disse
Ejendomme, men anderledes med Hensyn til Ejendommene Hølund-Søgaard og
Skovbjerg, her er han den vedblivende Ejer og Medejer, I sin Selvbiografi fra
1891 siger han, at han i de sidste 25 Aar ved de her nævnte Foretagender, naar
samtlige Indtægter og Udgifter stilles imod hinanden, „Planteskolen Montana
medregnet", har haft en kontant Udgift paa 10,140 Kr, eller 400 Kr, om Aaret,
idet han dog strax tilføjer, at paa den anden Side svarede det, han ejede i Hø-
lund-Søgaard og Skovbjerg, temmeligt nær til den nævnte Sum, hvorefter han
mener at kunne slaa fast, at han Intetsomhelst har tjent ved Hedesagen, Det
var da heller ikke det, han havde tragtet efter, men specielt med Hensyn til
hans Villa og hans Planteskole har det sikkert lydt godt i hans Øre, at de hed
Montana. Det mindede om de store Resultater, der var naaet ved hans lykke-
lige Greb med Hensyn til Bjergfyrrens, Pinus montana's Indplantning mellem
Hedens Graner.
Naar den 28, Marts 1891 indtraf, vilde Hedeselskabet have bestaaet i 25 Aar,
og man havde en rum Tid forud Opmærksomheden henvendt paa, at Jubilæet
vilde komme. I 1889 foreslog Repræsentantskabets Formand, at Selskabet skulde
bekoste en simpel Mindesten, og der blev i den Anledning nedsat et Udvalg be-
staaende af Forslagsstilleren Etatsraad Bruun, Dalgas, Folketingsmand Aaberg og
Mølleejer Mouritzen, Men det var forøvrigt det Eneste, der skete. En egentlig
Fest vilde man ikke afholde den 28, Marts, Dagen skulde kun fejres ved Ud-
givelsen af et beskedent Festskrift — det blev paa 20 Sider — og ved Ud-
delingen af de officielle Udmærkelser, man haabede at kunne opnaa og ogsaa
opnaaede til de tidligere nævnte fire Funktionærer; først til Repræsentantmødet
den 15, Juli i Herning vilde der blive udsendt en Del Indbydelser, c. 100, og
Mødet vilde blive sat i Forbindelse med Exkursioner til Plantagekomplexet Syd
for Herning ligesom til Mosestationerne ved Birkebæk og Skovbjerg, Men det
gik helt anderledes, og det viste sig, at Hyldesten samlede sig specielt om Dalgas,
Han blev hyldet og atter hyldet, saaledes at han i sin Selvbiografi skriver: „Da
jeg helst ønsker at leve i Stilhed og arbejde, har Jubilæet været alt Andet end
en Fest for mig personlig; men det er soleklart, at det har gavnet Hedesel-
skabet overmaade meget, at dettes Stilling i Samfundet nu er langt mere sikker
15*